Annonce
Ugeavisen Haderslev

Fællesskabet 6100 Haderslev stormer frem: Med i opløbet om at få Danskernes Idrætspris

I midten Laila Brummer, Haderslev, er formand og cheftræner for en af Danmarks stærkeste pigeklubber indenfor Dansk Kickboxing. Privatfoto
Det sydjyske dommerpanel har sendt tre foreninger, her i blandt én fra postnummer 6100, videre i konkurrencen om at vinde Danskernes Idrætspris. Nu er det op til danskerne at stemme et af de tre idrætsprojekter videre i konkurrencen.
Annonce

HADERSLEV: Dommerpanelet har talt, og nu er tre sydjyske idrætsprojekter udpeget til at gå videre i konkurrencen om at vinde Danskernes Idrætspris og 100.000 kroner.

Fællesskabet 6100 Haderslev er blandt de nominerede til prisen.

Fællesskabet beskrives som "en nytænkende foreningsstruktur som alternativ til den klassiske foreningsmodel", og i begrundelsen for udpegningen skriver dommerpanelet:

- Projektet har et stort potentiale til at få den uorganiseret idræt organiseret. Det gør det nemt at kickstarte en ny forening, uden at det bliver en uoverskuelig opgave for den enkelte frivillige leder.

Danskerne skal nu afgøre, hvilket af de tre sydjyske initiativer, der skal gå videre.

Der er åbnet for afstemning på hjemmesiden www.danskernesidraetspris.dk

Frem til den 13. november kan der stemmes på de tre udvalgte kandidater i hvert af DR P4’s distrikter.

Vinderne i de otte P4-distrikter går videre til en ny afstemningsrunde, hvor der skal findes tre finalister.

Punktummet sættes, når vinderen afsløres i DR’s show SPORT 2020 den 2. januar.

Fællesskabet 6100

Fællesskabet 6100 er cirka tre år gammel forening med efterhånden mange aktiviteter.

Foreningen startede med kick boksning men består i dag af en masse frivillige ildsjæle, der tilbyder hold på kryds af sportsgrene og kultur.
Aktiviteterne samler børn, unge, gamle, mænd og kvinder.

Foreningen har medlemmer samt trænere med forskellige nationaliteter, baggrunde, sportslige agendaer og motiver. Kort sagt: Her er plads til alle.

Fællesskabet 6100 tilbyder blandt andet kurdisk dans, hold for julemærke-børn, motionshold, kampsportstræning, mor barn dans og meget mere.

Tre sydjyske idræts-initiativer

Det sydjyske dommerpanel består af håndboldspiller fra Sønderjyskes ligahold Kathrine Kubicki,  journalist Henrik Kellberg fra P4 Syd og DIF-ambassadør Jesper Larsen, der er skolelærer og formand for Nordals Boldklub. Blandt alle de indstillede fra Sydjylland og Esbjerg har dommerpanelet peget på de tre, som skal fortsætte i konkurrencen om Danmarks bedste idrætsinitiativ, som DIF, e-Boks og P4-distrikterne står bag:

Udover Fællesskabet 6100 er de nominerede:

11 Health, Sønderborg Kommune (Motiverende idræts- og sundhedsundervisning i 11 uger for 25.000 børn)

STK90 Triathlon, Sønderborg (For den innovative tilgang til tri-stævnet Alssundman, der på bare fem år er blevet en stor succes)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce