Annonce
Ugeavisen Haderslev

Føtex Haderslev har ryddet boghandlen - varehuschefen er som en lukket bog

Flere kunder har undret sig over, at bogtorvet i føtex er ryddet.  Føtex har normalt et større udvalg af både skønlitterære bestsellere, krimier, kogebøger, slankebøger og biografier.  Nu skal man ind i butikken for at få fingrene i en bog, Varehuschefen erkender, at luknings-skiltet kan være lidt misvisende - Der står ”i øjeblikket”. Med det samme, der er fundet plads til bøgerne, er de at finde i butikken, siger han. Privatfoto
Et skilt fortæller kunderne, at bøgerne er væk. Hvorfor er det ikke lykkedes at få en forklaring på andet end, at det er noget, som butikken er blevet opmærksomme på.

HADERSLEV:  Bogtorvet i Føtex Haderslev er lukket på ubestemt tid, og et skilt til non-food-afdelingen fortæller blot, at butikken desværre ikke forhandler bøger i øjeblikket.

Bogtorvet i føtex har ellers været et populært pit-stop blandt byens bogelskere i de seneste par måneder, hvor langt de fleste af byens butikker, herunder den lokale boghandel Bog & Idé, har været tvangslukket.

Varehuschef Palle Løgstrup er  først som en lukket bog, da avisen spørger, hvad forklaringen er på den pludselige lukning af  varehusets boghandel.

- Aftalen er, at alt kommunikation går gennem Aarhus, så jeg udtaler mig ikke om hvorfor, siger Palle Løgstrup.

Er det også den forklaring, I giver kunderne, når de spørger, hvorfor bøgerne er væk?

- Ingen kommentarer.

Så vi ringer til  Salling Groups presserum i Aarhus og spørger.

- Det er ikke noget, jeg kan svare på, siger damen i telefonen.

Har varehuschefen fået mundkurv på?

- Jeg synes, at det lyder mærkeligt, at han ikke kan svare på det, når det er hans butik, det drejer sig om.

Men det siger han, at han ikke kan.

- Så vil jeg bede dig om at sende dit spørgsmål skriftligt, så vil jeg prøve at undersøge det, siger damen i presserummet.


Du skal ringe til Aarhus

Palle Løgstrup, varehuschef føtex Haderslev


Annonce

Ved at finde et andet sted

Ved redaktionens slutning flere timer senere er spørgsmålet igen endt hos Palle Løgstrup, som skriver følgende svar:

- Efter lidt spørgsmål til kollegerne i Føtex Ballerup i sidste uge har vi været opmærksom på, hvilke varer vi har stående fremme i vores for-område. Blot for at undgå tvivl. Og vi har derfor lige haft flyttet nogle af bøgerne. Børnebøgerne har hele tiden været inde i butikken, og nu er vi ved at finde et godt sted til de andre.

Ved nytår trak Palle Løgstrup sig som formand for Haderslev Butikker efter kritik af, at han var med til at udkonkurrere egne medlemmer.

Mange har kritiseret, at varehusenes non-food-afdelinger må have åbent, og der har været stor stor debat og forargelse over menneskemylder i Bilka.

Da vi spørger  Palle Løgstrup, om han overvejer at genopstille som formand for butikkerne, når alt det her corona-cirkus er overstået, er svaret til gengæld klart:

- Nej, det gør jeg ikke!

Varehuschef Palle Løgstrup kunne nok trænge til en Fuglsang eller to, når det her corona-cirkus er overstået. Den tidligere butiksformand holder lav profil i øjeblikket, og han vil helst ikke udtale sig om noget om helst, heller ikke om de forsvundne bøger i butikkens for-område. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

80-årige Kirsten har masser af gå-på mod: Selv om det gør lidt ondt hist og pist, så må man bare lette måsen og se og komme i gang

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce