Annonce
Ugeavisen Haderslev

Familien til afdød Haderslev-kunstner: - Selvfølgelig skulle Kalle have sin efterårsudstilling

Maleren Karl Johan Berkwill fandt de fleste af sine motiver i sin hjemby Haderslev. Han døde den 18. september i år efter kort tids sygdom. Han nåede at male en stribe nye værker til den årlige efterårsudstilling. Foto: Olav B. Hansen
Den kommende weekend åbner Haderslev-kunstneren Karl-Johan Berkwills 30 års jubilæumsudstilling – in memorandum
Annonce

HADERSLEV: Det ligner sig selv. Motiverne, farverne, stedet og tidspunktet.

Det er tilmed i år 30. gang, at dørene bliver slået op til Art Galleri Berkwills årlige efterårsudstilling, og hvor publikum har mulighed for at se årets billeder udstillet.

Alligevel er alt anderledes i år. Hovedpersonen mangler!

Karl-Johan Berkwill eller ”Kalle”. som var det navn rigtig mange brugte, når de omtalte Karl-Johan Berkwill er ikke at finde i galleriet i Nørregade i år.

Alt var klar.

Billederne var udvalgt, sat sammen i den rigtige rækkefølge, og placeret på gulvet klar til at blive hængt op, men så kom sygdom i vejen.

En sygdom som på kort tid tog kræfterne ud af Karl-Johan Berkwill og som satte en stopper for både maleriet og musikken.

Familien stod med ét tilbage med savnet, minderne og en næsten færdig efterårsudstilling.

- Derfor var det heller ikke en svært at tage beslutningen om at gennemføre efterårsudstillingen, siger Kaja Berkwill og sønnen Claus samstemmende:

-Selvfølgelig skulle Kalle have sin efterårsudstilling.

Det var årets højdepunkt og samtidig også en markering af året udtrykt igennem Kalles maleriske hånd.

Motiverne, stregen og de varme farver er umiskendelig Karl-Johan Berkwills, og mange lokale vil med sikkerhed kunne genkende lokaliteterne, de smukke pletter eller markante bygninger som Karl-Johan Berkwill i løbet af året har foreviget på lærred.

Ud over årets billeder rummer galleriet også en stor samling af postkort og akvareller med motiver især fra Haderslev Kommune, men også med afstikkere til både Ærø, Djursland og Lolland. Som sædvanlig er det muligt at reservere billeder til afhentning, når udstillingen lukker søndag eftermiddag.

Det hele er klar til at blive taget i betragtning i weekenden den 31. oktober og 1. november hvor galleriet i Nørregade 29a er åbent i tidsrummet fra klokken 11 til 16.

Der er naturligvis gratis adgang.

Af hensyn til corona-situationen og galleriets størrelse, er der opstillet en pavillon i gården, hvor publikum kan stå og vente og nyde et glas, hvis ikke der er plads i galleriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce