Annonce
Ugeavisen Haderslev

Flygtninge søger venner i Haderslev

Selv om vi lever i en tid, hvor mottoet er "sammen - hver for sig", så er det alligevel rart at have nogle venner, man kan mødes med. Røde Kors Haderslev giver mennesker mulighed for at mødes. Blandt andet med projektet" Venner viser vej", hvor flygtninge matches med lokale frivillige.  Privatfoto
Mange enlige flygtninge og familier søger danske venskaber hos Røde Kors Haderslev.
Annonce

HADERSLEV: Røde Kors i Haderslev oplever stor succes med at matche flygtninge og frivillige i vennepar.

Men lige nu er der flygtninge på venteliste, så der er brug for mange ekstra frivillige, lyder det i en pressemeddelelse fra lokalforeningen.

- Vi oplever en stor interesse for at blive tilknyttet en dansk ven. Mange vil gerne træne deres danske sprog, og så skal man heller ikke undervurdere betydningen af at få udvidet sit lokale netværk,  forklarer Bodil Jørgensen, frivillig aktivitetsleder for projektet Venner Viser Vej under Røde Kors Haderslev.

Annonce

Individuelle venskaber

Som frivillig ven bliver man matchet med en flygtning eller flygtningefamilie, hvorefter man mødes løbende. Man kan hjælpe med at træne hverdagsdansk, løse praktiske udfordringer eller måske støtte op om jobsøgningen.


Vi oplever en stor interesse for at blive tilknyttet en dansk ven

Bodil Jørgensen, aktivitetsleder Røde Kors Haderslev



Det er altså op til de enkelte vennepar, hvad man laver sammen og hvor tit man mødes.

Røde Kors opfordrer dog til, at man ses regelmæssigt.

- Det kræver ingen særlig uddannelse eller baggrund at være frivillig. Det vigtigste er, at du har tid og lyst til at lære et andet menneske eller en familie at kende, som formentlig har en anderledes baggrund end dig selv, forklarer Bodil Jørgensen.

Udover muligheden for at hjælpe et andet menneske, så kan frivillig-rollen også give nogle spændende oplevelser.

- Vi har mange eksempler på, at vores match udvikler sig til reelle venskaber. Under alle omstændigheder, så er det en mulighed for at møde mennesker, der kommer fra en helt anden kultur og baggrund end dig selv. Det kan give nogle sjove og spændende snakke om, hvordan vi gør tingene her i landet, fortæller Bodil Jørgensen.

Det er både enlige flygtninge og familier, som søger venner, så som frivillig kan man både melde sig alene eller sammen med sin familie.

Interesserede kan kontakte Bodil Jørgensen på mail:  strynoevej19@gmail.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

John Dillermand

Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce