Haderslev: Søndag d. 22. maj kl. 14.30 afholder Vojenskoret forårskoncert i Kultur- og Aktivitetsladen på Tørning Mølle, lyder det i en pressemeddelelse.
Programmet bliver i år fællessange, sange af Benny Andersen, forårs/kærlighedssange og Sigurds Barretts sange om genforeningen alt under ledelse af korets dirigent Lene Diemer Jacobsen.
Årets gæstesolister er Duo Zielkova, der består af pianist Julia Tabakova og fløjtenist Bettina Zielke. Der vil desuden være sønderjysk kaffebord med kager bagt af kormedlemmerne.