Annonce
Ugeavisen Haderslev

Forberedelse til jul

Sognepræst Kirsten Münster glæder sig allerede til årets store fest.  Ikke alle har det sådan, men det bliver jul alligevel.  Arkivfoto

Adventstiden er over os. Her i den mørke vintertid lyser det op, at vi forbereder os til årets store fest.

Hele julemåneden er inddraget i forberedelsen. Ja, nogen kan ikke vente men er tyvstartet i oktober.

Hjemme hos mig er det forbudt at begynde inden 1. søndag i advent. Men så glæder jeg mig også til at skulle i gang med forberedelserne.

Annonce

Adventskransen tændes. Der laves juledekorationer med gran og ler og stearinlys. Der pyntes med hjerter og nisser. Der bages brune kager. Der skrives ønskesedler og købes julegaver, og vi har hemmeligheder for hinanden.

Jo, der er mange dejlige gøremål, som lyser op i vintermørket.

Men ligegyldigt om jeg når i mål med forberedelserne, så bliver det jul alligevel. Uanset om jeg orker at pynte op og købe gaver, uanset om jeg er ovenpå med overskud, eller jeg hænger i bremserne og med livsmodet, så kommer julen. Og hvor er det godt, at julens budskab kommer til os hvad enten vi vil eller ej.

Advent betyder ”komme”. Gennem adventstiden spejder vi frem mod julens store fortælling, om barnet som kommer, Guds søn.

Tænk at det største bøjer sig ned til jorden og forbinder sig med det mindste og fødes som et lillebitte skrøbeligt barn i en fattig afkrog af verden.

Hvor er Gud forunderlig, at han går ind i vores liv og rører vores hjerter gennem et lille barn.

Gennem de fire adventssøndage forbereder vi os på julens store gave. . Vi synger de dejlige adventssalmer: ”Vær velkommen Herrens år” og ”Blomstre som en rosengård”, og vi forbereder sind og hjerter til at tage imod Jesus.

På flere af adventssøndagene hører vi om Johannes Døber. Det er som om, han følges med os gennem adventstiden og peger hen på ham, som skal komme. ”Det er min glæde”, siger Johannes. At noget kommer til os jordmennesker ovenfra, for at dele Guds kærlighed med os.

Ingen ved, hvilken dag Jesus blev født, kun at det var i perioden omkring år 4 før Kr. til år 7 efter. Men det giver rigtig god mening, at vi fejrer hans fødsel midt i vintermørket ved solhverv. På den tid af året forstår vi bedst, hvad det vil sige, at lyset kommer til verden.

Nu vender lyset i naturen. Og samtidig ser vi det nye lys i Jesu livshistorie, med hans måde at leve og tale og handle på og hans død og opstandelse.

selvom vores liv måske hænger i bremsen eller ligefrem i laser, så bliver det jul alligevel.

Det kaster nyt liv over vores tilværelse og nyt lys over verden.

Lad os forberede julen og glæde os og feste, det bedste vi kan. Men også selvom vi ikke kan præstere nogen god fest med mad og gaver og selskab, selvom vores liv måske hænger i bremsen eller ligefrem i laser, så bliver det jul alligevel.

Så er lyset alligevel komme til verden et håb og skinner for dem, der sidder i mørket og i dødens skygge.

Derfor så lad os forberede julen som vi bedst kan, med de glæder og bekymringer vi hver især bærer på. Og lad os imens have åbne øjne og hjerter for mennesker omkring os, som er i mørket og har brug for, at nogen tænder lys.

For i det lys, som udgår fra Jesus Kristus, ser vi hinanden og vores eget liv i et nyt lys.

God adventstid!

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Gammel Haderslev kirke er klar med kortilbud

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Igor udvider med varm mad i sin nye delikatessebutik

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Nye tider i MG: Den sidste udskænkning er i gang i Apotekergade

Ugeavisen Haderslev

Teaterchef er nervøs før genåbning: Publikum kommer ikke bare tilbage af sig selv

Ugeavisen Haderslev

Koncerter og fællessang: Helene gynger op og ned af fjorden

Ugeavisen Haderslev

Michael kunne være blevet blind: Optikstuderende opdagede, at den var helt gal med trykket i øjnene

Ugeavisen Haderslev

Forfatter signerer sin nyeste roman i Haderslev

Ugeavisen Haderslev

2021 slog alle rekorder hos EDC Filtenborg

Ugeavisen Haderslev

Fernisering på ny udstilling på Torvet

Ugeavisen Haderslev

Ejendomsmægler i Haderslev jubler efter rekordår

Ugeavisen Haderslev

Efter 25 år: Majbritt overdrager Haderslev Hudpleje til Caroline

Ugeavisen Haderslev

Affald er en ressource: Ressourcecenter til 60 millioner åbner lørdag

Ugeavisen Haderslev

Borgerforslag: Naturen som stærk medspiller i forebyggelsen

Ugeavisen Haderslev

Sved på panden og smil på læben: Så er Fitness World rykket ind i Dokken

Ugeavisen Haderslev

Signe fik tømt kufferten for menstruationskopper: Det sværeste var, at jeg pludselig skulle vælge, hvem der skulle have en kop

Ugeavisen Haderslev

Starup Kultur- og Idrætscenter får selvstyre: Ny centerleder skal stå i spidsen for projektet

Ugeavisen Haderslev

Nybagt restauratør holder skruen i vandet i en lukketid: - Vi skal vise, at vi er her

Ugeavisen Haderslev

2021 var koldere end forventet: Fjernvarmekunder skal nu tilbagebetale otte millioner kroner

Ugeavisen Haderslev

Kirken i Metaverset

Ugeavisen Haderslev

Noget med et godt nytår og en kæmpe ja-hat

Ugeavisen Haderslev

SLF-formand: - Vi står der, hvor vi gerne vil være

Ugeavisen Haderslev

Tippy investerer i Haderslev: Butikken skal renoveres

Ugeavisen Haderslev

Bonus ved F-35: Skrydstrup-området får kunst for fire millioner kroner

Annonce