Annonce
Ugeavisen Haderslev

Foredrag om Sprogø-pigerne i Starup Kirke

Annonce

Tirsdag den 20. oktober kl. 19.00 er der foredrag i Starup Kirke ved historiker Carsten Egø Nielsen.

Rigtig mange danskere har set filmatiseringen af Jussi Adler Olsens roman ”Journal 64”, der tager udgangspunkt i en journal for en af de piger, der blev anbragt på Sprogø. Men var livet og tilværelsen på Sprogø, som filmen skildrer det?

Overlæge Christian Keller oprettede i 1923 internatet på Sprogø for åndssvage, seksuelt løsagtige kvinder, som det hed sig dengang. Mange kvinder blev anbragt mod deres vilje og gennemgik store pinsler.

Internatet eksisterede indtil 1961

I foredraget fortælles om baggrunden for anstalten, om hverdagen for beboerne samt om lukningen i 1961. Foredraget er ledsaget af mange samtidige og nutidige billeder, heraf mange, der kun kan ses i dette foredrag.
Foredragsholderen er uddannet historiker fra Odense Universitet og har skrevet talrige lokalhistoriske artikler.

Grundet covid-19 er tilmelding nødvendig via sms til 3148 1284, og man skal oplyse sit navn ved tilmelding. Der vil være en forfriskning undervejs. Ved døren kan man betale kontant eller   med mobilepay.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce