Annonce
Ugeavisen Haderslev

Fra skrot til slot: Ny burger-restaurant ved dammen åbner først til sommer

Emil Kristiansen styrer renoveringsprojektet for Palle Seide. Emil er formand for håndværkerne, der nu er gået i gang med alt det indvendige arbejde. Foto: Dorthe Rasmussen
Renoveringen af det tidligere McDonalds på Ny Erlevvej trækker ud på grund af corona. Burger Shack rykker efter planen ind 1. april. Samtidig etablerer bygherren Palle Seide 12 ekstra parkeringspladser i samarbejde med Q8.
Annonce

HADERSLEV:   Den tidligere McDonalds ruin ved dammen på Ny Erlevvej har gennem gået noget af en forvandling.

Senest er de mange buske og træer ud mod Omkørselsvejen blevet fjernet.

Over 10.000 bilister kører forbi hver dag.

En  perfekt beliggenhed for burgerkæden Burger Shack

- Vi laver drive-in i to spor. Det bliver én af de største Burger Shack i landet, fortæller ejendomsinvestor Palle Seide.

Siden sommer har han og hans håndværkere været i gang med at forvandle den tidligere McDonalds bygning fra skrot til slot.



Vi laver drive-in i to spor

Palle Seide, bygherre



Egentligt var det planen, at Burger Shack skulle rykke ind i bygningen her efter nytår, men arbejdet er trukket ud.

- Det er corona, der har forsinket projektet, fortæller Palle Seide.

Det har været ventetid på levering af materialer.

Blandt andet blev levering af vinduerne forsinket.

- Nu er vi gået i  gang med alt det indvendige, fortæller Palle Seide.

Burger Shack har heller ikke travlt med at rykke ind.

Man afventer, hvor længe de nuværende restriktioner skal fortsætte.

Annonce

Ingen hastværk

På grund af corona har burgerkæden ikke kunne få inventaret hjem fra leverandøren i Italien.

-  Planen er, at Burger Schack skal rykke ind den 1. april og begynde at gøre klar, men igen - det afhænger af, hvordan situationen med corona udvikler sig, konstaterer Palle Seide.

Går alt efter planen vil der være åbningsfest for den nye Burger Shack engang til sommer.

Så skulle alle danskere også været blevet vaccineret.

Annonce

Laver flere parkeringspladser

Palle Seide har fået mange positive tilkendegivelser på, at han har gjort noget ved den gamle McDonalds ruin, der har stået og forfaldet i over syv år og tiltrukket alle mulige lyssky elementer, der har lavet hærværk og hærget bygningen.

Palle Seide har købt bygningen af Svend Erik Aaskov, som opgav at gøre noget ved den, da Haderslev Kommune sagde nej til hans vision om at bygge et højhus, der skulle være et nyt vartegn for byen.

Udover Burger Shack bliver der et stort kontorlejemål i bygningen, der er blevet totalrenoveret fra gulv til loft.

Kontorlejemålet på cirka 200 kvadratmeter får direkte udsigt ud over dammen.

Der er tinglyst 12 parkeringspladser til bygningen, og der kommer yderligere 12 pladser, inden Burger Shack åbner.

- Vi laver de nye parkeringspladser i samarbejde med Q8, fortæller Palle Seide.


En klimavenlig bygning

Det nye Burger Shack i Haderslev får installeret et topmoderne ventilationsanlæg, som genanvender overskudsvarmen fra køkkenet til at varme bygningen op. 

Det er Thor Hilbrecht, som har ventilationsfirmaet Thorvent i Sommersted, der skal stå for opgaven, og han fortæller, at anlægget vil give en besparelse på varmeregningen på flere hundrede tusinde kroner om året.

- Alt den varme luft fra emhætterne, som normalt bliver sendt ud i det fri. Den varme kan vi genanvende og sende ind i bygningen igen, fortæller Thor Hilbrecht.

Etableringen af anlægget er både til gavn for miljøet men også naboer, der kan forvente minimale luftgener fra den nye burgerrestaurant, fortæller Thor Hilbrecht. 

Den kommende Burger Shack i Haderslev bliver én af kædens største restauranter til dato, og der etableres drive-in i to spor. Derudover så har Palle Seide et ledigt kontorlejemål på 200 kvadratmeter i bygningen. Foto: Dorthe Rasmussen
Åbningen af den nye burgerrestaurant er udskudt til engang i sommer på grund af corona. Foto: Dorthe Rasmussen
De store buske ud mod Omkørselsvejen er blevet fældet for at gøre plads til en drive-in i to spor. Samtidig er der kommet meget mere lys inde i bygningen. Foto: Dorthe Rasmussen
Fra slot til slot projektet ved Omkørselsvejen gik i gang i sommeren 2020. Foto: Dorthe Rasmussen
Den ekstra trafik til området kræver flere p-pladser. Palle Seide vil etablere 12 ekstra p-pladser i samarbejde med Q8 tanken, så der i alt bliver 24 nye holde-pladser. Skitse: Haderslev Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce