Annonce
Ugeavisen Haderslev

Frivillige fra Røde Kors Haderslev udskyder 100 års jubilæum til 2021: - Der er brug for os derude nu!

Anette Riis Svendsen, formand for Røde Kors Haderslev og Bent Lausen, Formand for Røde Kors Vojens ved årets Hjertegave auktion. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
Røde Kors Haderslev er meget mere end én genbrugsbutik. Stort set alle afdelingens sociale aktiviteter er i gang her under nedlukningen. Mere end nogensinde er der brug for de frivillige besøgsvenner.
Annonce

HADERSLEV: Festen er udskudt.

Røde Kors Haderslev havde ellers planlagt en masse aktiviteter i byen i forbindelse med lokalafdelingens 100 års jubilæum den 24. februar.

- Men vi er blevet enige om, at vi udskyder det et år. Vi kan jo ikke rigtig komme sammen, så vi holder 101 års jubilæum i 202l i stedet for, fortæller Anette Riis Svendens, formand for Røde Kors Haderslev.

Det har på allerede måder været et udfordrede år på formandsposten, som hun overtog efter Claus Brender i februar i fjor,  for Røde Kors er meget andet end en genbrugsbutik.

Lokalafdelingen har mange sociale aktiviteter, blandt andet flere besøgstjenester og en vågetjeneste.


Det er noget, jeg har skulle finde en balance i, så jeg har sagt til de frivillige: Der er brug for jer derude, men I skal også føle jer trygge i det

Anette Riis Svendsen, formand Røde Kors Haderslev


Mange frivillige gør hver dag en stor indsats for at bryde ensomhed og isolation hos ældre og udsatte grupper i samfundet.

- Lige nu er der rigtig meget brug for os derude. Det er noget, jeg har skulle finde en balance i, så jeg har sagt til de frivillige: Der er brug for jer derude, men I skal også føle jer trygge i det, fortæller Anette Riis Svendsen.

Annonce

Kun få har meldt fra

Kun nogle få af lokalafdelingens cirka 200 frivillige har valgt at sige fra,  ligesom der også er nogle af de ældre, der har en besøgsven, der selv har meldt fra, fordi de er udsatte og bange for at blive smittet.

Ellers så kører de sociale aktiviteter stort set uændret.

- Det eneste, der er lukket ned er førstehjælpskurser og vågetjenesten, der nærmest er blevet umuliggjort på plejehjem på grund af restriktionerne, og ellers så skal vågekonerne bruge så mange værnemidler, at det ikke rigtig giver nogen mening, konstaterer Anette Riis Svendsen.

Andre tjenester for eksempel besøgstjenesten er udvidet med ekstra tilbud, der skal hjælpe de ældre gennem krisen.  For eksempel vil besøgsvennerne også kunne tilbyde hjælp, når de ældre får brev omkring vaccination mod covid-19.

Også tjenesten "Venner viser vej", der etablerer kontakter mellem danske og nydanske familier har haft flere aktiviteter, blandt andet har man gennemført en udflugt i Dyrehaven, og i det hele taget prøver man at bevare kontakterne i denne svære tid, hvor stort set alle sociale aktiviteter er lukket ned.

- Nu håber vi snart, at vi får lov at åbne vores butik igen, for folk har haft rigtig god tid til at rydde op derhjemme her under nedlukningen, så det bugner med ting på vores lager, fortæller Anette Riis Svendsen.

Udover at være formand er hun også aktivitetsleder for Samværdighed, der er en besøgstjeneste for psykisk sårbare borgere.

Det har været guld værd for flere her under corona, at der er blevet etableret nogle rigtige gode kontakter.

Både for de frivillige og borgere er det med til at holde humøret oppe, mens vi går og venter på, at vi må gå ud i samfundet igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce