Annonce
Ugeavisen Haderslev

Funcard: - Vi følger coronaretningslinjerne

I år bliver Græskarmanden ikke vækket i anledningen af Halloween som en Funcard-aktivitet. Haderslev Butikker ønsker ikke at samle så mange mennesker.  Der er heller ikke fælles udskæring af græskar. I stedet udleveres der græskar over to timer, så man kan skære græskar derhjemme.Arkivfoto: Claus Thorsted
Haderslev Butikker har fået henvendelser fra bekymrede forældre omkring Funcard-aktiviteterne i efterårsferien. Koordinator Christian Schulz fortæller, at alle retningslinjer bliver overholdt.
Annonce

Igen i år har børn mulighed for at deltage i en lang række forskellige aktiviteter i Haderslev Kommune med det såkaldte Funcard.

Allerede inden kortet er delt ud til alle skolelever, fortæller Haderslev Butikkers handelskoordinator, Christian Schulz, at der er kommet henvendelser fra forældre, der er bekymret for sikkerheden i forhold til covid19.

Christian Schulz mener ikke, at der er noget at være bekymret for:

- Vi har tilpasset aktiviteterne til situationen, siger han.

Det betyder eksempelvis, at Græskarmanden i år ikke kommer til at gå igennem byen med sit følge af børn. Der bliver heller ikke en fælles aktivitet, hvor børn kan skære græskar ud.

- I stedet har vi gjort det sådan, at børnene kan komme ned til Meny og få udleveret et græskar, som de så kan skære ud hjemme. Vi har valgt at udlevere græskar over to timer. Det er tilpasset, så vi ikke samler flere personer, end vi må, siger Christian Schulz.

Og han mener, at det er vigtigt, at der er aktiviteter for børn i Haderslev Kommune i efterårsferien:

- Vi ved godt, at hvis vi ikke laver det her, så kører folk andre steder hen.

Annonce

Passer på

Alle Funcard-aktørerne er desuden blevet opfordret til at passe rigtig godt på deltagerne.

- Der er sprit alle steder, og ved nogle af afktiviteterne vil der også være mundbind, siger Christian Schulz.

Derudover er der tilmelding til en lang række af aktiviteterne, hvilket man kan se på kortet.

Christian Schulz ved godt, at coronasitiationen kan ændre sig, så det kan blive nødvendigt at ændre nogle af aktitivteterne. Allerede nu er arrangementet i Vojens Hallerne med kombi-billet til svømmehallen og skøjtehallen aflyst.

- Vi vil opdatere Haderslev Butikkers Facebookside hver eneste dag, så man kan se, hvis der er noget, der bliver aflyst eller ændret, slutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Midtsyd

Agerskov Brændevinslaug aflyser til messe

Annonce