Annonce
Ugeavisen Haderslev

Hjertesti indviet

Nogle kunne bare ikke vente med at tage den nye hjertesti i brug. Lokalformand for Hjerteforeningen, Bent Dalgaard holder indvielsestale. Foto: Dorthe Rasmussen
Haderslev Kommune og Hjerteforeningen i Haderslev indviede sidste onsdag en ny hjertesti, der fremover vil være udgangspunktet for et motionshold for borgere med vindueskiggersyndrom.

HADERSLEV:  Sidste onsdag indviede Haderslev Kommune og Hjerteforeningen i Haderslev en ny hjertesti ved Haderslev Havn.

Ruten er 2,5 kilometer og vil fremover være udgangspunktet for et motionshold for borgere med vindueskiggersyndrom, der er i genoptræningsforløb og borgere, der har været i genoptræning.


Annonce

Hjertestier er sikre stier, der kan bruges af alle

Bent Dalgaard, formand for Hjerteforeningen Haderslev


Bent Dalgaard, lokalformand for Hjerteforeningen, sagde i sin tale for den nye hjertesti, at han håber, at stien vil blive godt brugt.

- Hjertestier er sikre stier, der kan bruges af alle -   både til picnic, til gåture med barnevognen og af borgere med gangbesvær, sagde Bent Dalgaard.

Flere hjertestier på vej

Kommunen har i dag  flere sikre stier, der indbyder til pauser undervejs.

Haderslev Kommune og Hjerteforeningen i Haderslev har for nyligt indgået en partnerskabsaftale, der blandt andet indebærer et fælles mål om at få flest muligt nye hjertestier i hele Haderslev Kommune i 2021.

En del af aftalen er også, at Hjerteforeningen laver motionshold for borgere, der har været i et genoptræningsforløb i kommunen.

Det handler om at skabe nogle nye fællesskaber, hvor man mødes og går en tur sammen.

Fremover vil der på den nye rute ved Haderslev Havn være et gå-hold for nuværende og tidligere borgere i genoptræning hver onsdag klokken 13.30.

Mødestedet er Ved Havnen 12, Haderslev.

Fra venstre henholdsvis næstformand og formand for Hjerteforeningen Haderslev, Hans Kurt Jacobsen og Bent Dalgaard klipper den røde snor og erklærer den nye hjertesti for åben. Foto: Dorthe Rasmussen
Gert Andersen i lyseblå jakke er én af de borgere, der glæder sig til at tage den nye hjertesti ved havnen i brug. Foto: Dorthe Rasmussen
Anita Laustsen, teamleder i træning og rehabilitering, og Bent Dalgaard, lokalformand for Hjertesagen, håber, at det nye samarbejde vil give grobund for nye fællesskaber, hvor man mødes og går en tur sammen. Foto: Dorthe Rasmussen
Så gik resten af flokken. Ruten er på 2,3 kilometer mellem havnen og Vesterris. Foto: Dorthe Rasmussen
I baggrunden 93-årige Jørgen Christensen tager han sig et hvil på bænken i baggrunden, mens hjerteforeningens formand Bent Dalgaard holder indvielsestale. Foto: Dorthe Rasmussen

Vindueskiggersyndrom

Åreforsnævring i benene kaldes populært vindueskiggersyndrom, fordi personer med lidelsen må stoppe op og holde pause under gang, da de får smerter i benene grundet begrænset tilførsel af ilt til musklerne. De står derfor og ”kigger på vinduer”, indtil smerterne er væk, og de kan fortsætte.

Kilde: Hjerteforeningen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nyt ansigt i Sydbank

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce