Haderslev: Gammel Haderslev Kirke har to forskellige kortilbud, Spirekoret for børn i 0. -2. klasse og Børnekoret for børn i 3. - 5. klasse.
Spirekoret er en miniuddannelse i sang, hvor der blandt andet arbejdes med enkle sange og salmer, puls og bevægelse. Der er ingen optagelsesprøver og tilbuddet er gratis. Da børnene ofte kommer direkte fra skole, er der lidt at spise inden korprøven.
Forløbet er afgrænset og slutter til påskeferien. Korprøverne foregår i Sognehuset ved kirken, Storegade 93, torsdage fra 1400 – 1500 (drop-in fra kl. 1330)
Børnekoret arbejder primært med danske sange og salmer, ofte med fagter og bevægelse. Vi har fokus på stemme, puls, rytme og solmisation. Børnekoret synger i kirken ved særlige lejligheder, ofte sammen med kirkens Ungdomskor, ligesom vi hvert år går Lucia i december. Der er ingen optagelsesprøver og tilbuddet er gratis. Der er lidt at spise inden korprøven.
Korprøverne foregår i kirken, Storegade 93, torsdage fra 1530 – 1630. Drop-in fra kl. 15 i Sognehuset.
Tilmelding på kirkens hjemmeside: www.glha.dk
Kontakt organist Judith Kristesen for yderligere information: organistjudith@glha.dk