Annonce
Ugeavisen Haderslev

Gates & Koch charity turnering sender 25.000 kr til Julemærkehjemmet Fjordmark

Julie fra Julemærkehjemmet Fjordmark skød turneringen i gang. Resultatet blev 25.000 kroner til julemærkehjemmet. Privatfoto

Turnering i Haderslev Golfklub sender for sjette år i træk

Annonce

HADERSLEV: I weekenden var der for sjette gang Gates & Koch charity turnering i Haderslev Golfklub, der er arrangeret af golftræner Mark Gates og Kim Koch fra Haderslev Golfrestaurant.

- Vi har samlet 25.000 kroner ind, fortæller Kim Koch og fortsætter:

- Det er dejligt - så fedt!

Det er lykkedes ved hjælp af 78 golfspillere, der i weekenden dystede.

De havde også mulighed for at købe grillpølser:

- Dem fik vi sponsoreret af Lampe - og så solgte vi dem, så det har været med til at give en god slat, siger Kim Koch.

Han roser også golfspillerne for at være gode til at lave indbyrdes konkurrencer på holdene:

- Flere af holdene aftalte indbyrdes nogle regler, så hvis man kvajede sig, så kostede det penge. Jeg tror, at vi fok 1500 kroner ind på den konto, siger han.

De 25.000 kroner går i år til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. Forstander for Julemærkehjemmet Fjordmark Lasse Balsgaard var inden turneringsstart forbi golfklubben for at fortælle deltagerne om, hvad pengene går til.

- Han havde taget Julie med, som går på julemærkehjemmet - og hun fik lov til at skyde turneringen i gang, siger Kim Koch.

Velgørenhedsturneringen har tidligere sendt penge til Scleroseforeningen, Hus Forbi, Dansk Blindesamfund, Livslinien og Hjertegaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce