Annonce
Ugeavisen Haderslev

Håndtryk, knus eller kram i fremtiden?

Stig Kongsted Hansen er indehaver af Kongsted Freelance. Foto: Stine Hygum
Annonce

Hvad er den ”den gode hilsen”?

Ja, det er ofte det store spørgsmål. Skal vi give hånd, knus eller kram? For tiden er svaret ganske enkelt - ingen af delene. Men tidligere, når jeg kom ind i et rum til et socialt arrangement, hvor en hilseseance skulle i gang, kunne hjernen godt komme på overarbejde, hvis der var kendte, perifert kendte og ukendte tilstede i én stor pærevælling. Hvad gør jeg nu her? Hvem kender jeg, hvem skal ha` håndtryk, hvem skal ha` kram og hvem skal ha` knus? Hvem bliver forarget, hvis han/hun kun får håndtryk, og hvor går jeg over grænsen, hvis jeg uddeler knus?

Og inden jeg nærmest kom i gang, befandt jeg mig i favnen på en ukendt moster Gurli, og var i gang med en akavet dans. Her var var intimsfæren for mit vedkommende klart overtrådt.

Men hvad er rigtigt, og hvad er forkert?


Hvad gør jeg nu her? Hvem kender jeg, hvem skal ha` håndtryk, hvem skal ha` kram og hvem skal ha` knus? Hvem bliver forarget, hvis han/hun kun får håndtryk, og hvor går jeg over grænsen, hvis jeg uddeler knus?


Der hersker klart forskellige koder i forskellige miljøer, omgangskredse og kontekster. At københavnere er krammere, og folk på den jyske vestkyst giver hånd er ofte den stereotype udlægning. Men sandheden ligger nok begravet andre steder. Vi har alle forskellige intimsfærer. Nogle er varme, ekstroverte og uddeler knus og kram til hele verden, mens andre er mere introverte, afmålte og giver et slapt håndtryk som den maksimale åbning. Undertegnede selv befinder sig nok et sted midt imellem. Hvad der er rigtigt, og hvad er forkert kan være svært at udpege, men i min optik er det vigtigt, at man ikke bare buldrer frem med sin egen agenda.

Vi skal acceptere modpartens personlige sfærer, og derfor handler det i min verden om at afkode situationerne, hvis det er muligt. Aflæse modparten og den situation man befinder sig i, og derudfra træffe sit hurtige valg. Så tror jeg på, at vi kan opnå ”den gode hilsen”, hvor begge parter er trygge og ingen grænser overtrædes.

Personen der valfarter gennem et selskab med kram og knus til kendte og ukendte bør indse, at man overtræder nogles intimsfærer, og samtidig må personen med et slapt ”kigge væk-håndtryk” også komme lidt op på beatet.

Det handler om respekt for hinanden, og måske Corona på godt og ondt åbner op for den ”den gode hilsen” i fremtiden, hvor det overdrevne bliver normaliseret, og hvor vi kan mødes med respektfulde hilsner overfor hinanden. Jeg vil hellere have et varmt fast håndtryk, hvor blikkene mødes end et koldt fraværende knus/kram. Men mine intimsfærer åbnes fuldt ud til knus og kram, hvis personen er elsket og velkendt. Men lad os nu se, hvad der i det hele taget bliver muligt i fremtiden. Hilsekulturen er under stærk forandring, og ingen ved, hvor det ender.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

John Dillermand

Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce