Annonce
Ugeavisen Haderslev

Hård som karamel

Karamelslikket Dalgona er blevet populær på grund af serien Squid Game. Privatfoto

Lige nu florerer overalt på de sociale medier og særligt mediet TikTok opskriften på en særlig form for koreansk karamelslik ved navn Dalgona.

Karamellen fremstilles ved hjælp af sukker og bagepulver og kan, inden den størkner, præges med et stempel.

I en tid, hvor der findes flere og flere madbloggere og selvudnævnte foodies, synes der i første omgang ikke at være noget særligt ved endnu en opskrift på et eksotisk lækkeri, der kan laves derhjemme.

Annonce

Men Dalgona er ikke bare et stykke slik fra Asien, der er blevet populært gennem globalisering og rejser, men årsagen til dets popularitet skyldes noget helt andet: Nemlig den mest sete serie på Netflix nogensinde: Squid Game.

Serien handler ganske kort om, hvordan 456 mennesker, som alle har en stor gæld, bliver lovet en stor sum penge, hvis de kommer igennem en række børnelege, herunder at skære i Dolgana-karamellen uden, at den knækker.

Det, de ikke ved, inden de melder sig til spillet er, at hvis de taber en af børnelegene eller ikke ønsker at deltage i spillet længere, bliver de henrettet med en kugle i hovedet.

Squid Game viser med andre ord, hvordan mennesker kæmper for deres overlevelse gennem noget så tilsyneladende uskyldigt som børnelege.

Forfatteren til serien Hwang Dong-hyuk har selv udtalt til the Guardian, at serien bygger på den enkle ide om, at vi mennesker ”kæmper for vores liv under ulige omstændigheder”.


Squid Game viser med andre ord, hvordan mennesker kæmper for deres overlevelse gennem noget så tilsyneladende uskyldigt som børnelege


Serien balancerer mellem uskyld og brutalitet, det er det gode gamle survival of the fittes og the smartest og the most popular har jeg lyst til at sige.

Jeg tror ikke, at Hwang er helt afsporet med sin analyse af verden.

Han er på en måde moderne darwinist. Det er ikke så lang tid siden, at jeg hos en flok børn jeg mødte hjemme i den by, hvor jeg bor, bemærkede deres hårde omgang med hinanden.

Da jeg spurgte ind til det, fik jeg svaret: Det er bare sådan vi taler med hinanden!

Vores sprog i omgangen med hinanden er blevet hårdere, og særligt mange unge kæmper med en forestilling om at alt, hvad de gør, skal være perfekt, og hvis ikke de kan præstere, må de slå fra sig – det gælder om at have albuerne ude, at vise styrke.

Det er ikke moderne at være blød, frygten for at blive henrettet socialt er stor.

Kan man ingen af delene, må man gemme sig bag en anden der kan.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at den måde at leve på efterlader os skrøbelige som en tilsyneladende hård karamel.

Hvad gør det med os, at det er normen at være en hård negl? Hvad gør det ved os, når vi ikke må vise alle facetterne af at være et menneske? Og ikke mindst hvad gør det ved alle de børn, som en gang skal bærer vores samfund?

Det ligefrem råber på en modkultur – det er et spørgsmål om at tage ansvar.

Det begynder med at vi må kigge ind af og selv række ud. Tage fat i et andet menneske og bede om hjælp, til hvad der nu er svært – for der er noget hos os alle sammen, som vi kan have brug for støtte eller hjælp til. Stort eller småt.

Vi mennesker har brug for hinanden.

Vi er hinandens næste.

Det kan være grænseoverskridende at udlevere det vi hos os selv anser som en svaghed. Men netop når vi rækker ud efter hinanden forandrer vi hinanden.

Når vi beder hinanden om hjælp eller om et lyttende øre, sender vi et signal om at den anden har værdi, ikke i kraft af sin styrke, men i kraft af sin medmenneskelighed.


Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Vil du være med til at skabe Danmarks længste luciaoptog - så mød op i Vojens på mandag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Tidligere Haderslev-pige laver musik om det svære liv

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Bregnbjerg­skolen lukkes øjeblikkeligt på grund af corona

Ugeavisen Haderslev

Demokratiets helte – en tak

Ugeavisen Haderslev

Festdag i Marstrup: Købmandsbutikken slog døren op igen

Ugeavisen Haderslev

Du kan nå at hjælpe: 208 lokale børn har søgt om hjælp hos Julehjælpen.dk

Ugeavisen Haderslev

Veterantog, vognsamling og julekoncert

Ugeavisen Haderslev

Fylder 70 til jul: Advokat stopper som partner, men fortsætter med paragrafferne

Ugeavisen Haderslev

Over 200 gule cykler skal hænges op i byens gader

Ugeavisen Haderslev

Derfor lukker Det Gamle Apotek: Vil gerne nyde børnene mere, mens de er små

Ugeavisen Haderslev

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

Ugeavisen Haderslev

Bazar sender 24.000 kroner videre til stafetten

Ugeavisen Haderslev

Unge talenter giver koncert i Slesvigske Musikhus

Ugeavisen Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Ugeavisen Haderslev

Torvets delikatessebutik flytter til større lokaler i gågaden

Ugeavisen Haderslev

En tidslomme i Aarøsund: Badehotel går efter Michelinstjernerne

Ugeavisen Haderslev

Jack er tilbage med ny model: Schaumanns Klædefabrik har fået plads i lægernes venteværelse

Ugeavisen Haderslev

Juletoget kører igen

Ugeavisen Haderslev

Forberedelse til jul

Ugeavisen Haderslev

Naturnationalpark, ja!

Ugeavisen Haderslev

Otte butikker i Vojens inviterer til julefrokost

Ugeavisen Haderslev

Bjerning Kirke præsenterer luciaoptog

Ugeavisen Haderslev

Cykelfeber: Haderslev er klar til at teste Tour de France

Annonce