Annonce
Ugeavisen Haderslev

Haderslev-borgere går ”amok” i strikning og hækling

De første 170 vimpler hænger nu og spreder stemning på Jomfrustien. Nu gælder det Nørregade. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
En masse nye vimpler opsættes nu i Nørregade. Lokalbefolkningen har været helt vildt gode til at bakke op om projektet.

HADERSLEV: Det er helt vildt , som borgerne i Haderslev har engageret sig i projektet omkring forskønnelse af byen, som Haderslev Butikker har sat i gang sammen med nogle frivillige.

Det fortæller butikskoordinator Christian Schulz.

Tidligere forretnings-indehaver Birthe Thrane og Lis Kynder er frivillige tovholdere på projektet, der tog sin start i begyndelsen af marts, hvor butikkerne opfordrede borgerne i Haderslev og omegn til at strikke/hækle vimpler til forskønnelse af  Jomfrustien.

Annonce

Der er nu blevet strikket/hæklet så mange vimpler, at Birthe og Lis nu kun mangler ganske få, for at have nok til, at der også kan komme over 250 vimpler op i Nørregade med start fra Slotsgade til Jomfrustien.

- Vi vil gerne sige tak til alle jer der har strikket og hæklet - uden jer, ingen vimpler. Vi er blevet blæst fuldstændig bagover af jeres kreativitet og opbakning til projektet - Wauw siger vi bare, lyder det i en pressemeddelelse fra Haderslev Butikker og projektets frivillige.


Projektet har modtaget vimpler med posten afsendt helt fra Roskilde – det er lidt vildt

Birthe Thrane og Lis Kynder, frivillige i forskønnelsesprojektet


Alle involverede er begejstrede over, at hele Haderslev i disse nogle gange lidt triste tid har været med til at være aktive i dette projekt.

Conny Feddersen, indehaver af garnbutikken Garnache i Nørregade, har udlevet garnnøgler og skabeloner og taget imod de mange færdigstrikkede vimpler, mens Birthe og Lis  stryger og sætter dem på snore.

Ikke kun de lokale har bidraget med vimpler.

- Projektet har modtaget vimpler med posten afsendt helt fra Roskilde – det er lidt vildt, fortæller Birthe og Lis, som har hygget sig med arbejdet.

Fra højre Birthe Thrane og Lis Klünder stryger vimpler til den store guldmedalje, og de er langtfra færdige endnu. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce