Annonce
Ugeavisen Haderslev

Haderslev er gået i pølse-selvsving

Jesper Aabilles udstilling i kunsthallen blev fredag eftermiddag åbnet med en stor fællespølse, et pølsebroderiværksted og smagsprøver med økologiske kålpølser og grønkål.. Desuden kunne man lave perlebroderier og studere Jesper Aabilles pølsemalerier. Foto: Jacob Schultz
Der var fredag fernisering på Kunsthal 6100 nye udstilling "Pølsernes By". Verdenspremiere på ny kålpølse fra Hanegal blev suppleret med kæmpekålpølse og en debat om en bys identitet.
Annonce

Haderslev: Njord, der tirsdag fylder to år, har en fest. Han morer sig denne fredag eftermiddag i vandrenden rundt om Gravene og får derefter lov til at plaske i Axel Poulsens springvand midt på pladsen.

Njord er komplet ligeglad. Med dengang i 1992, da håndværkerforeningen gjorde Haderslev kendt som "Pølsernes By". Til dengang, hvor skilte og flag ved indfaldsvejene fortalte historien om det stolte slagterfags betydning for byen. Til dengang byens ry nåede vidt omkring - til ikke udelt begejstring for alle i den agtværdige købstad.

For Njord handler Haderslev her og nu om at have det sjovt, og om vand.

Hvad skaber en bys identitet? Det var det spørgsmål, som Marie Dufresne Kunsthal 6100 sammen med kunstneren Jesper Aabille stillede sig selv, da de gik i gang med at planlægge kunsthallens anden udstilling. Hurtigt blev tankerne vendt mod dengang for snart 30 år siden, da Haderslev var "Pølsernes by".

- For kan en pølse også skabe identitet, spørger Marie Dufresne retorisk.

Måske? Et svar kan både duftes og ses. Slagteriet Hanegal har nemlig kreeret en helt ny økologisk kålpølse, som der denne eftermiddag er verdenspremiere på udenfor kunsthallen. Med tilhørende grønlangkål og sennep bliver den serveret i solen - til fornøjelse for gæsterne.

Baggrund

Jesper Aabille skaber kunstværker, der med måltidet som fællesnævner inviterer til anderledes brug af de fælles rum – både de urbane og mere mentale af slagsen.

Udstillingen i Kunsthal 6100 kan opleves frem til efteråret.

Annonce

En pølse af patchwork

Indenfor på væggen hænger en række malerier forestillende blandt andet medisterpølse, kålpølse og wienerpølse, som Jesper Aabille har udført - og længere inde kan man se den helt store kålpølse. En pølse, der var tre meter lang, inden den blev surret sammen i enderne. En pølse, skabt af 30-35 kreative mennesker fra nær og fjern, der fra 3. oktober sidste år gik sammen om at sy "blomster" til et kludetæppe - eller patchwork under ledelse af Britt Andersson fra designskolen i Kolding.

Initiativet udviklede sig. Da pølsen var færdig, skulle der laves grønlangkål - som endte med at blive hæklet på en speciel måde. Og da der til kålpølser hører sennep med, blev der efterfølgende broderet en sennepklat i korsting.

- Der har været en kernegruppe på otte-ti stykker, som er er mødtes hver eneste lørdag for at lave pølsen, fortæller Marie Dufresne, som peger på, at det har skabt et kreativt fællesskab, der peger i retning af nutidens slogan: "Haderslev . med hjerte og vilje".

Annonce

Et lokalt DNA

- Man kan jo sige, at "Pølsernes by" kunne noget, siger Jesper Aabille og henviser til datidens debat. Spørgsmålet om, hvad der skaber en bys identitet er derfor også en vigtig del af udstillingen.

Findes der et lokalt DNA? Hvad gør det godt at bo i Haderslev?

Udstillingen er derfor gået i pølse-selvsving - alt handler om pølser, selv perlebroderiet og muligheden for at lave kæpheste, som folk også kan komme og lave.

- Og så kan der måske komme ringridning tilbage til Haderslev ude på Gravene, siger Jesper Aabille.

Ved et arbejdsbord kan man komme med sit bud på, hvad Haderslev kan og skal.

Martin Littau og Magnus Søby, der er i gang med fjerde semester grafisk design på UC Syd er mødt op for at se udstillingen. Og bidrage.

Martin kan godt lide at tegne, så han tegner nabolaget, en baghave, streetdome:

- Man er jo tæt på hele byen her, siger han.

Magnus nikker:

- Som med kunsthallen, som vi har hjulpet med at lave visuel kommunikation og branding på.

- Ja, det er meget fedt, at kunsthallen sørgede for, at der kom frugt og blomster i springvandet. Så der efter otte år igen kom vand i springvandet, tilføjer Martin, som synes debatten var fed.

Byudvikling ligger Marie Dufresne på sinde. I den forbindelse handler det også om at finde byens identitet. Lille Njord synes afgjort det handler om vand, men måske findes den i pølsen - eller noget helt, helt andet.

Den 3. oktober sidste år gik et række kreative kræfter i gang med at lave en stor fællespølse i patchwork. Det udviklede sig til, at der også blev lavet hæklet grønlangkål og sennep i korsstinngsbroderi. Foto: Jacob Schultz
Med afstand dukkede der mange op til ferniseringen på Jesper Aabilles udstilling. Foto: Jacob Schultz
Udenfor var der øl fra Fuglsang og smagsprøver på Hanegals helt nye økologiske kålpølse, som Jesper Aabille har tegnet etiketten på. Foto: Jacob Schultz
Sådan ser grønlangkål ud, når den er hæklet. Foto: Jacob Schultz
Det er Britt Andersson, der har koordineret og matchet farverne på den store fællespølse, grønlangkålen og senneppen. Hun deltog i ferniseringen med sine børn. Foto: Jacob Schultz
Udstillingen "Pølsernes By" handler om en bys identitet. Martin Littau og Magnus Søby, der går på fjerde semester på grafisk kommunikation bidrog også. Foto: Jacob Schultz
Njord på snart to år fik af sin far, Jesper Hørlyk Johansen, lov til at dyppe fødderne i springvandet på Gravene. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce