Annonce
Ugeavisen Haderslev

Haderslev har fået et nyt hotel: Lokalt restauratør-par byder indenfor i charmerede omgivelser i Slotsgade

Dorthe Westergaard Petersen har mange års erfaring i hotel- og restaurationsbranchen bag sig. Hun er udlært kok på Tyrstrup Kro og har blandt andet arbejdet på Koldingfjord. Nu har hun og manden Erwin realiseret deres drømmen om at åbne et lille hotel midt i byen. Foto: Dorthe Rasmussen
Dorthe og Erwin Westergaard Petersen, kendt fra Buchs Vinstue, har åbnet et lille hotel med seks værelser i en gamle smedie bag deres hus i Slotsgade 13.

HADERSLEV: Bag den blå port i Slotsgade 13 gemmer sig et lille hotel - Hotel Petite. Hotellet var, indtil åbningen onsdag den 26. maj, en velbevaret hemmelighed.

Ægteparret Dorthe og Erwin Westergaard Petersen, som gennem flere år har drevet Buchs Vinstue, har længe haft en drøm om at åbne et lille hotel i deres baghus - en gamle smedie, som den tidligere ejer af ejendommen har brugt som hobbyværksted.

- Vi ville vente med at melde noget ud til, at vi var helt klar til at åbne. Det er vigtigt, at det hele spiller fra starten, siger Dorthe Westergaard Petersen.

Annonce

Ægteparret har haft lokale håndværkere til at renovere bygningen i respekt for stedets historie.

- Det gamle værksted har gennemgået en totalrenovering, fortæller Dorthe Westergaard Petersen.

Der er seks hyggelige dobbeltværelser på det lille by-hotel, som er indrettet i en enkelt nordisk stil.

Dorthe og Erwin har hygget sig med at indrette værelserne, der er forskellige i størrelser men alle udstyret med et stort badeværelse, wi-fi og Smart TV.


Det er vigtigt, at det hele spiller fra starten

Dorthe Westergaard Petersen, nybagt hotelejer


Gårdhave og café

Til hotellet hører også en hyggelig café, hvor gæsterne vil få serveret deres morgenmad.

Det bliver morgenmadsbuffet med hjemmelavede specialiteter, og gæsterne kan også selv smøre eller få smurt en madpakke til at tage med på dagens udflugter.

Dorthe Westergaard Petersen fortæller, at parret allerede havde planer om at indrette kollegie- eller hotelværelser i den gamle smedie – da de overtog ejendommen for seks år siden.

Desuden huser smedien en lejlighed, hvor Dorthes datter og svigersøn bor.

I hovedbygningen er der også en ekstra lejlighed, hvor Dorthes forældre fra Esbjerg bor, når de er på besøg i byen.

- Så hvis der kommer en familie med børn, der gerne vil leje et værelse på hotellet, er det også en mulighed, fortæller Dorthe Westergaard Petersen.

Hotellet har også en hyggelig gårdhave, hvor gæsterne kan sidde og nyde de rolige omgivelser midt i byen.

Annonce

Handlen bliver i byen

Hos Haderslev Butikker glæder Christian Schulz sig over, at Haderslev har fået et nyt hotel midt i centrum. Det betyder, at handlen bliver i byen, for turisterne går ud og spiser og bruger byen mere, når de bor midt i den.

- Det har sådan set været vores tanke med det, at det kunne give noget igen til byen, siger Dorthe Westergaard Petersen.

Hun har allieret sig med mange gode lokale kræfter i forbindelse med hotel-projektet.

Blandt andet har hun sparret med sin tidligere lærermester Torben Schulz, indehaver af Tyrstrup Kro. En god ven, der er IT-kyndig, har lavet logo og hotellets hjemmeside.

Det skal være en oplevelse at besøge Hotel Petite.

Derfor bruger hotellet lokale leverandører, blandt andet sæber fra det lokale wellness-brand Smith&Køster.

Den lokale smykkedesigner Lone P. har lavet nogle fine nøgleringe med hotellets logo på, og kunstneren Dorthe Seide har udsmykket caféen med nogle af sine billeder.

Annonce

Også parkering

Hotel Petite råder også over et antal parkeringspladser, både på parkeringspladsen bagved ejendommen i Slotsgade, en garage længere oppe ad gaden samt to parkeringspladser på Gravene i tilknytning til spisestedet Café M.A.D., som ægteparret også ejer.

Foreløbig er der ansat en til at servicere gæsterne på hotellet, og så vil værtsparret naturligvis også deltage. Hotel Petite har allerede fået de første reservationer.

I starten var Dorthe lidt i tvivl om, det skulle hedde et hotel. Selv om hotellet ikke tilbyder hele pakken, så har det alligevel en bedre standard end de fleste Bed & Breakfast steder. Blandt andet er der investeret i den bedste kvalitet i både senge, sengetøj og linned.

Desuden er der mørklægningsgardiner på alle værelserne, så gæsterne også kan sove godt om natten.

Værtsparret har indrettet hotelværelserne i en meget personlig stil. Kummerne på badeværelserne har de erhvervet igennem en bekendt, der importerer dem fra Bali. Foto: Dorthe Rasmussen
I forbindelse med renoveringen af den gamle smedie til hotel er der også blevet lavet en hyggelig gårdhave til gæsterne. Der vil blive indgang til hotellet fra parkeringspladsen bag ejendommen og fra Slotsgade. Foto: Dorthe Rasmussen
Bag den blå port gemmer sig en lille oase. Dorthe og Erwin Westergaard Petersen har åbnet Hotel Petite i den gamle smedie i deres baghave i Slotsgade 13. Foto. Dorthe Rasmussen
Der er blevet plads til seks hotelværelser i varierende størrelser i bygningen. Lokale håndværkere har stået for arbejdet. Foto: Dorthe Rasmussen
I hvert værelse er der en dobbeltseng. Ingen af værelserne har plads til ekstra senge, men hotellet hedder jo også Hotel Petite. Oplagt til par, der gerne vil prøve en romantisk weekend i Haderslev midtby. Foto: Dorthe Rasmussen
Dorthe i den hyggelige café, hvor der vil stå en klar med buffet til gæsterne hver morgen, og gæsterne kan også bestille et spejlæg, røræg mm. Foto: Dorthe Rasmussen
Aftenstemning med udsigt over byens tage. Privatfoto
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Tørst: Ølvognen blev tørlagt under sankthansfest i damparken

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Louise Wiveson Nielsen er udlært møbelpolstrer

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Først erobrede de Svendborg Havn: Kammerateriet-kammerater åbner strandbar i Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Vinbonden på Årø drømmer om at udvide med besøgsdestilleri

Ugeavisen Haderslev

Haderslev Rotary Klub donerer 100.000 kr. til velgørenhedsprojekter

Ugeavisen Haderslev

Frøs Sparekasse forlænger navnesponsorat

Ugeavisen Haderslev

Uddeling af midler til krisecenter og lektiecafe

Ugeavisen Haderslev

Kendt fra TV: Rosa kom til Haderslev for at spise forårsmousse

Ugeavisen Haderslev

På Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole springer eleverne sikkert

Ugeavisen Haderslev

Få overblik over festlighederne den 29. juni

Ugeavisen Haderslev

Tysk træner skal stå i spidsen for SønderjyskE Fodbold

Ugeavisen Haderslev

Hurtig aktion: Lokal festarrangør genopliver Sankt Hans festen i damparken

Ugeavisen Haderslev

HIF-atleterne fik en god høst ved de vestdanske ungdomsmesterskaber

Ugeavisen Haderslev

Naturløb skal skabe sjove og lærerige oplevelser for børn og voksne

Ugeavisen Haderslev

Pletskud fra Haderslev by: Lokale piger vinder fotokonkurrence og en Tivoli-tur for hele klassen

Ugeavisen Haderslev

Sæsonafslutning hos Boldts

Ugeavisen Haderslev

Det bliver vildt: Tæller ned til åbningsfest for Sunset i Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Lokale laver cirkusuge for flygtninge og udsatte børn

Ugeavisen Haderslev

Når dagen er længst

Ugeavisen Haderslev

Visens Skib giver to gratis havnekoncerter på Aarø

Ugeavisen Haderslev

Sct. Hans fest ved Starup Kirke

Ugeavisen Haderslev

Arkæologi Haderslev fejrer 500-årsdagen for hertug Hans den Ældre

Ugeavisen Haderslev

Simmersted Friskole udvider: Nu kan man også gå i 9. klasse

Annonce