HADERSLEV: De var trætte i forvejen.
Nu er de rigtig trætte.
Forlængelsen af de nuværende restriktioner med tvangslukninger af butikker til den 28. februar kan blive dødsstødet for mange små og mindre forretninger.
Formanden for Haderslev Butikker, Per Houmann, er dog stadig fortrøstningsfuld, når han kigger ud over sin egen lille andedam.
Der er stadig en gejst og en vilje blandt medlemmerne til at komme igennem nedlukningen i fællesskab.
- Jeg har endnu ikke haft grædende medlemmer i røret, men det kan jo sagtens komme. Vi kender jo endnu ikke økonomien i de nye økonomiske hjælpepakker. Vil butikkerne kunne få udskudt betalingen af momsen. Der er så mange ukendte faktorer i det her endnu, konstaterer Per Houmann.
Har mistet omsætning
'Selv han må holde åbent i Vin & Vin må Torvet og derfor ikke kan få del i hjælpepakkerne, så har det seneste år alligevel kostet dyrt på bundlinjen.
Der er længere mellem kunderne i den øde by.
- Det er alt lige fra, at der ikke er et menneske ude på gaden til ingen vingaver til skoler og foredragsholdere. Der er jo ingen sociale arrangementer derude, hvor folk skal have vin, konstaterer Per Houmann.
Men han forsøger at holde den kørende med det, han har.
Alternativet er lige til at blive deprimeret af.
- Det er svært at sige, hvor mange penge, jeg har mistet i omsætning i forhold til en normal dag, hvor byen er åben. Januar og februar er i forvejen lavsæson for os. Men en god fredag/ lørdag kan redde en en helt måneds omsætning, konstaterer Per Houmann.
Byen skal kickstartes
I forvejen er vinteren hård at komme igennem for mange.
- Det var anderledes under første nedlukning i foråret, for der kunne folk sidde ude på terrassen og nyde det gode vejr og et glas vin. Vi håber virkelig, at vi kan få gang i byen igen her til foråret. I næste uge skal vi mødes i Haderslev Butikkers bestyrelse for at lave nogle start-op handlingsplaner med forskellige aktiviteter, der skal få folk ned i byen, når den åbner igen, fortæller Per Houmann.
Det værste er usikkerheden.
-Ingen ved, hvornår det her stopper, og hvad vi så må. Det er helt surrealistisk at stå her på Torvet og kigge ud over den øde plads. Folk siger, at Haderslev ligner en spøgelsesby, konstaterer Per Houmann.
Han nåede som mange andre heller ikke at blive klippet til jul, så nu går han rundt og gemmer sit corona-hår.
- Det hjælper med visiret i panden. Så kommer håret ikke ned i øjnene.
Men det er der ikke så meget at gøre ved.
Per savner først og fremmest det sociale liv og de mange gode snakke med forbipasserende, kunder og de folk, der sidder og hygger sig med vin, øl og mad på Torvet.
Per HoumannJeg vil sige det på den måde: Det må være værre for dem, der bare går derhjemme og venter på at få lov at åbne igen
Men trods alt må han godt have åbent, og det hjælper ham med at holde gejsten, at han ser mennesker hver dag.
- Jeg vil sige det på den måde: Det må være værre for dem, der bare går derhjemme og venter på at få lov at åbne igen, konstaterer han.
Der er dog stadig lys i mange af de tvangslukkede tøjbutikker i gågaden, der nu kører med "click & collect".
Det betyder, at folk kan ringe eller skrive og bestille, og så bliver varerne stillet uden for døren til afhentning på et aftalt tidspunkt.
Lilian Gaardsvig, Bolig BohémeVi skal nok klare den med alle vores gode kunder.
Blandt de butikker, der har succes med "click & collect", er Bolig Bohéme i Apotekergade, hvor der stod flere poser med tøj og smykker klar til afhentning på disken, da avisens udsendte kiggede forbi fredag formiddag.
- Det er hårdt og frustrerende for os alle lige nu, men vi skal nok klare den med alle vores gode kunder. Vi er meget glade for den opbakning, vi har fået, fortalte butikschef Lilian Gaardsvig.
Den øde by med de mange lukkede butikker kunne også være et skræmmebillede på, hvordan byen ville komme til at se ud i fremtiden, hvis folk ikke handlede lokalt.
- Vi fik fra starten af krisen lavet nogle hjemmesider, hvor folk kunne bestille varer og take-away fra byens butikker/madsteder, og de er blevet benyttet meget. Folk her i byen har virkelig været gode til at bakke de lokale butikker op, konstaterer Per Houmann.