Annonce
Ugeavisen Haderslev

HFK laver nyt bingocenter i Fuglsang Loungen: - Vi er så klar, som vi kan blive

I midten Hella Gehrt, hardcore bingohjælper hos HFK, flankeret af fra venstre John Møller Pedersen og Henrik Lorentzen. De to fodboldherrer erkender, at de ikke ved, så meget om bingo, men de kan lugte en god forretning, og lige nu handler det om at skaffe nogle midler til den slukne klubkasse efter et udfordrede år med corona. Foto: Dorthe Rasmussen
Efter lukningen af Haderslev Bingocenter har Haderslev Fodbold Klub for alvor fået ambitioner om at blive byens nye bingo-arrangør. Fra onsdag den 29. september vil klubben have bingo i Haderslev idrætscenter, og man forventer fuldt hus.

HADERSLEV: Så skal Gamle Ole og de døde duer vækkes til live igen.

- Vi er så klar til bingo, som vi kan blive, lyder det samstemmende fra Hella Gehrt, Henrik Lorentzen og John Møller Pedersen fra Haderslev Fodbold Klub (HFK)

Allerede i efteråret 2020 luftede projektleder Henrik Lorentzen klubbens plan om at lave bingospil i Fuglsang Loungen.

Annonce

Dengang var planen at arrangere familiebingo i Fuglsang Loungen hver anden lørdag eftermiddag.

Efter lukningen af Haderslev Bingocenter er ambitionerne blevet større.

Nu vil HFK have bingo på programmet hver anden onsdag fra klokken 18.30 til 21.30.

Første gang bliver onsdag 29. september.

- Vi har flyttet bingo til onsdagen, fordi vi satser på at tiltrække et større publikum ude fra byen af. Vi ved, at mange af de garvede bingospillere foretrækker at spille på hverdagsaftner, fortæller Henrik Lorentzen.

Efter lukningen af Haderslev Bingocenter på Nordhavnsvej føler mange lokale bingo-entusiaster sig "hjemløse".

De har mistet et fællesskab. Men det kan de snart få igen.

En ny indtægtskilde

I Fuglsang Loungen er der 400 siddepladser og fuld udsigt over fodboldstadion.

-  Jeg håber da, at vi får fyldt op. Vi kalder det bingo med byens bedste udsigt, konstaterer Hella Gehrt, som er en rutineret bingohjælper.

Nu har hun sammen med andre af de gamle bingohjælpere dedikeret foreløbig hver anden onsdag aften til at skabe en ny indtægtskilde for HFK, der er udfordret økonomisk efter halvandet år med corona og aflysninger af klubbens store arrangementer.

I efteråret måtte klubben desværre også aflyse bingo, fordi smittetallene steg, og senere blev landet lukket ned igen.

- Jeg stod derhjemme og var ved at stemple døde duer, da jeg blev ringet op om, at det hele var aflyst. Så de duer er ved at være godt møre nu, konstaterer Hella Gehrt med et smil.

Hun håber selvfølgelig på fuldt hus onsdag den 29. september, og alt er klappet og klart.

- Vi spiller på plader, og der er døde duer og andre småspil i pausen, fortæller hun.

Jeg stod derhjemme og var ved at stemple døde duer, da jeg blev ringet op om, at det hele var aflyst. Så de duer er ved at være godt møre nu.

Hella Gehrt, bingo-frivillig hos HFK

En erfaren bingo-opråber vil stå for spillene, og man kan kun vinde kontanter.

- Der spilles om en præmiesum på omkring 30.000 kroner hver gang, fortæller Hella Gehrt.

Henrik Lorentzen understreger, at alle kan være med til at spille bingo hos HFK.

- Vi håber også at kunne tiltrække nogle nye, der måske har været lidt skræmte af at komme i bingocentret på havnen. Vi vil gerne, at det skal være en aktivitet for alle aldre, også børnefamilier, og at vores medlemmer vil bruge bingo som for eksempel et holdarrangement, fortæller Henrik Lorentzen.

Bingo: Medlemskab og taxakørsel

Hvis man ikke er medlem af HFK i forvejen, skal man melde sig ind i den nye underafdeling - HFK Bingo - for at deltage i bingo-aftnerne.

Medlemskab koster 20 kroner for et år, og man kan købe medlemskort ved indgangen, inden spillet går i gang.

Den første bingo-aften får alle gæsterne også en goodiebag med forskelligt bingoudstyr, og der kan købes kaffe, kage og andet godt i pausen.

For dem, der ikke selv har mulighed for at komme til og fra bingospillet, arrangerer HFK taxa-kørsel fra tre centrale opsamlingssteder i byen.

Der er således mulighed  for at blive samlet op ved boligblokkene i Sydbyen og ved Højhuset i Braineparken.

Prisen er 20 kroner t/r, og der kommer mere info om afgangstider og tilmelding på HFK's hjemmeside.

- Vi kan allerede høre, at det summer lidt blandt folk nede i byen om, at nu kan man snart spille bingo i Haderslev igen, fortæller Hella Gehrt. Her er hun ved at få styr på alle spillene sammen med Vilfred Vind, en anden garvet bingohjælper fra HFK. Foto: Dorthe Rasmussen
En bingo-aften i Fuglsang Loungen byder på 12 spil plus små pausespil - i alt 21 spil, så vinderchancerne er mange. Døde duer er et spil, hvor man skal vælge et tal mellem 1 og 24. Hvis man rammer det rigtige tal, får man en præmie. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Vagn dansede sig ind i Annys hjerte: Nu tager de til dansebal sammen hver lørdag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Crazy Ivans spiller på Månen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Gør et kup: Sjældne PH-lamper kommer under hammeren

Ugeavisen Haderslev

Slesvigske Musikkorps' efterårskoncert står for døren

Ugeavisen Haderslev

På jagt efter de stærke fortællinger

Ugeavisen Haderslev

Orangeriet By Malle udvider med bæredygtigt tøj

Ugeavisen Haderslev

Ombygning: Søster Selvsving lukker café for at blive en butik med både brugskunst og legetøj

Ugeavisen Haderslev

Skide godt: Provas jagter corona-virus i dit toiletvand

Ugeavisen Haderslev

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller Strauss’ obokoncert

Ugeavisen Haderslev

Opråb hjalp: Teaterforeningen måtte ud i kampvalg

Ugeavisen Haderslev

For små og store hunde: 19-årige Julie åbner Sesse's Hundesalon i Lavgade

Ugeavisen Haderslev

1000 cykelryttere indtager Haderslevs veje og gader. Her skal du være opmærksom

Ugeavisen Haderslev

Ild.pizza og Føtex er med til Alzheimerforeningens indsamling

Ugeavisen Haderslev

Efter en komplet makeover er graffitien tilbage på busstationen: - Det er jo noget svineri, og de tager mine penge

Ugeavisen Haderslev

Først Henning, så Morten og nu Casper: Medaljeregn i VVS-familie fra Vojens

Ugeavisen Haderslev

Dokken får endnu en beboer i 2022: Fitness World vinker farvel til Vinkelvej

Ugeavisen Haderslev

Hip, hip, hurra: Opstrammeren fejrer udvidelse med en fest

Ugeavisen Haderslev

Tine gik på pension som skoleleder: Nu er hun selvstændig psykolog

Ugeavisen Haderslev

Marianne er frivillig på Bregnbjergskolen: - Det er en kæmpe oplevelse

Ugeavisen Haderslev

Mari-Louise udstiller brudekjoler i Vojens - og drømmer om en fysisk butik

Ugeavisen Haderslev

Kvinder, der leger med ler: Keramik-kurser på Bispen hitter

Ugeavisen Haderslev

Lions Vojens donerer christianiacykel til Bregnbjerglunden

Ugeavisen Haderslev

Mette vil blive klogere på de 1,3 millioner danskere, der lever med kroniske smerter

Annonce