Haderslev: Teatret Møllen tyvstarter sæson 22/23 med den omrejsende landevejsforestilling ”Den vægelsindede”, som har premiere i Haderslev-by, hvor forestillingen spiller den 1. og 2. juli på Wittenberg Plads fra kl. 20, fremgår det af en pressemeddelelse.
Forestillingen skal spille udendørs på ladet af teatrets røde lastbil rundt om i regionen, og da Teatret Møllen samarbejder med bl.a. Haderslev Kommune, tilbydes forestillingen helt gratis for alle tilskuere i hele kommunen.
- Vi har været meget igennem med først COVID-19 og nu med krig i Europa. Derfor tror jeg, der er brug for noget, der kan samle folk, og det håber jeg, at ”Den vægelsindede” kan være med til, siger teaterchef Nikolaj Mineka.
Den mobile teaterscene vil efter d. 2. juli blive pakket sammen og køre videre til forskellige spillesteder både i Danmark og syd for grænsen.
I forestillingen medvirker Klaus Andersen og Connie Tronbjerg, samt Thomas C. Rønne og Ane Hele Hovby. Den sidste mand på scenen er Nadia Jasmin Nielsen, slutter pressemeddelelsen.