Annonce
Ugeavisen Haderslev

Home er klar med kontor i Vojens

Hjalmar Bang-Moritz er sammen med Hans Plesner Drud indehavere af Home i Haderslev, der lige straks også åbner kontor i Vojens. Dermed håber de at kunne servicere deres kunder fra den vestelige del af kommunen endnu bedre end hidtil.Foto: Stine Hygum

Nu er Home ved at være klar til at tage imod kunder i egne lokaler i Vojens. Indehaver glæder sig over placeringen.

Annonce

VOJENS: Håndværkere er i disse dage ved at sætte en glasdør op i Homes nye afdeling i Vestergade i Vojens. Når den er sat op, så er lokalerne næsten klar til, at ejendommæglere fra Home i Haderslev kan rykke ud og betjene deres kunder i det område på deres hjemmebane.

- Vi skal også lige have styr på noget IT, men så rykker vi ind, siger Hjalmar Bang- Moritz, der sammen med Hans Plesner Drud er indehaver af Home i Haderslev og i Vojens.

Ombygningen af den tidligere boghandel er blevet en smule forsinket. Oprindeligt var det planen, at afdelingen i Vojens skulle åbne den 15. oktober. Men i stedet bliver det i starten af uge 47.

I første omgang er det ikke planen, at der skal ansættes yderligere personale for at have personale nok til at være i Vojens:

- Vi er seks i alt - med mulighed for at ansætte flere. Men vi skal ikke bare ansætte for at ansætte, siger Hjalmar Bang-Mouritz.

Hans medindehaver Hans Plesner Drud bor i Vojens og det samme gør Gitte Vallebæk Jensen.

- Og Marlies Kirchner Krab er fra Vojens, siger Hjalmar Bang-Moritz.

Det er ikke umiddelbart planen, at der er nogen, som får fast plads på hverken det ene eller andet kontor.

- Men vi vil selvfølgelig sørge for, at kontoret er bemandet, siger Hjalmar Bang-Moritz.

Home har fået kontor i en del af den gamle boghandel på Vestergade. Foto: Stine Hygum
Annonce

Løser pladsproblem

Med den nye afdeling i Vojens, så er der samtidig kommet en løsning på det pladsproblem, som de to indehavere har i afdelingen i Haderslev:

- Da vi begyndte at kigge på lokaler i 2012, var vi tre mennesker. Da vi gik fra at være fem til at blive seks, da måtte vi købe nye - mindre - skriveborde for at kunne være der, siger Hjalmar Bang-Moritz, der glæder sig over den udvikling han har oplevet hos Home.

Selvom det først er nu, at Home åbner en afdeling i Vojens, så er den del af kommunen ikke ukendt land for mæglerne:

- Vojens har hele tiden været en naturlig del af vores dækningsområde. Og vi har også haft en fin markedsandel, når man tager i betragtning, at vi ikke har boet her, siger Hjalmar Bang-Moritz.

Han ser det også som en fordel for både kunder og mæglere, at de kan mødes i Vojens:

- Vi skal sidde der, hvor det giver mest mening, siger han og fortsætter:

- I går ringede de fra kontoret og spurgte om jeg var her - så var der nemlig en kunde, som kunne slippe for at køre ind til Haderslev, men som istedet kunne aflevere en nøgle her.

Placeringen af en nye afdeling lige ved rundkørslen er heller ikke tilfældig:

- Vi har kigget efter et sted i et par år, men det skulle også være et sted med god synlighed. Det synes jeg, at vi har fundet her på Vestergade, siger han.

Annonce

Et bedre marked

- Haderslev Kommune er et ret uhomogent marked. Der er stor forskel fra by til by, siger Hjalmar Bang-Moritz, der også synes, at det er noget af det, der gør det spændende at være mægler i lige netop dette område.

- Vi møder alle ejendomstyper her. Det, synes jeg, er sjovt, siger han.

Hjalmar Bang-Moritz ser også et marked, der har det bedre end tidligere:

- I de sidste to år har vi set en klar bedring - ikke at priserne er steget med raketfart, men vi ser kortere liggetider og mindre prisafslag. Det er de små tegn, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce