Annonce
Ugeavisen Haderslev

Hvor svært kan det være at sige godmorgen eller mojn?

Foto: Chresten Bergh
Annonce

En fredag aften var jeg ene passager i bybussen hele vejen til Starup, endda på den lange tur, der går omkring Sydbyen, så chaufføren var lidt foran køreplanen, og da han et øjeblik holdt stille, fik vi en lille snak.

Han var glad for at køre bybus, selv om det var bøvlet at sno bussen i Nørregade, og der var travlt om morgenen og om eftermiddagen. Det gav liv, også selv om der stort set ikke var nogen passagerer, der sagde hverken godmorgen eller mojn eller hej.

Han havde nemlig prøvet at køre de regionale ruter. Her var det lige omvendt: Lange lige strækninger, ikke mange passagerer, men de sagde stort set alle goddag.

Chaufføren fortalte, at han og kollegerne havde været på en slags kursus med en dame, der havde fortalt dem, at de selv skulle smile og sige godmorgen og goddag til passagererne, og det havde aftenens chauffør også forsøgt.

- Men ved du hvad: Når man siger godmorgen 20 eller 30 gange gange i træk, og folk ikke engang kigger på dig, så holder man altså op, det bliver svært. Men omvendt, når der kommer nogen ind og kigger på en, siger godmorgen eller tak eller mojn, så er hele min dag reddet. Jeg bliver bare i så godt humør, sagde den venlige chauffør.

Og jeg kunne godt forstå ham. Mine egne observationer som jævnlig buspassager viser også, at det på en god dag er maks tre ud af ti, der ænser chaufførerne, der ellers har en helt vildt vigtig opgave: At få os passagerer sikkert fra A til B.

Og havde jeg været en smule mere vågen forleden morgen, så havde jeg også leveret en skideballe til to tvære teenagere, der på en rigtig rådden måde vrissede "hallooo" af en chauffør, der kom til at trykke på lukkeknappen et sekund for tidligt.

Desværre havde jeg ikke fået kaffe endnu, så jeg valgte at tie, men hvis I læser med her, skal I vide, at jeg synes, I har fortjent at gå i skole. Helst i bare tæer i frostvejr, med tunge tasker og uden vanter.

Jeg har vist skrevet det en gang før, men jeg går altså ind for "more mojn" til buschaufførerne, gadefejerne, og alle andre, der varetager vigtige jobs, der handler om andet end blot at regne den ud.

jeg synes, I har fortjent at gå i skole. Helst i bare tæer i frostvejr, med tunge tasker og uden vanter.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce