Annonce
Ugeavisen Haderslev

Idrætssamvirke  vil være mere synlig for foreningerne

Padel-banen ved vandtårnet i Gram. Foto: Sarah Nørgaard
Haderslev Idrætssamvirke har netop uddelt udviklingsmidler til fire lokale foreninger. Flere må gerne søge, så der skal mere fokus på, hvad foreningerne kan bruge samvirket til.
Annonce

HADERSLEV Idrætssamvirke har på det seneste møde i Haderslev Idrætscenter besluttet, at  følgende fire foreninger får tilskud fra Idrætssamvirkets udviklingspulje. Modtagerne er:

Gram IF:  Tilskud på 10.000 kroner til padel udstyr

Nustrup UIF: Tilskud på 18.940 kroner til udvikling af foreningens gymnastikfaciliteter

Vojens Discgolfpark: Økonomisk støtte på 8.000 kroner i forbindelse med, at foreningen har været udsat for en del hærværk og tyveri.

Moltrup IF:  Tilskud på 50.000 kroner til projekt omkring opsætning af funktionelt træningsanlæg

Annonce

Mere synlighed

Idrætssamvirket ønsker mere fokus på mulighederne, der ligger for foreningerne i at søge Udviklingspuljen og besluttede at arbejde på at synliggøre sig selv som samvirke mere.
Der skal samtidig mere fokus på de muligheder, samvirket kan tilbyde foreningerne.



De skal vide, at vi er her for dem og at der er gode muligheder for at få hjælp og støtte til hvad end de nu må stå med af problematikker ude i foreningslivet.

Svend Aage Dyrholm, formand Haderslev Idrætssamvirke



Formand Svend Aage Dyrholm fastslår i en pressemeddelelse, at idrætssamvirket skal være synlige og lettilgængelige for foreningerne.

- De skal vide, at vi er her for dem og at der er gode muligheder for at få hjælp og støtte til hvad end de nu må stå med af problematikker ude i foreningslivet. Vi arbejder tæt sammen med de nationale forbund, har fingeren på pulsen i forhold til udviklingen indenfor idrætten og arbejder altid for en tæt dialog med politikerne omkring idrætsområdet i Haderslev Kommune, siger Svend  Aage Dyrholm.

Ny tildelingsmodel for selvejende haller

Idrætssamvirket har besluttet at anbefale en ny harmoniserende tilskudsmodel for de selvejende haller, som skal behandles i Udvalget for Kultur og fritid på næstkommende møde.
Herudover drøftede samvirket corona-hjælpepakkerne og behovet for yderligere tiltag i 2021.

Specielt i forhold til de aflysninger de større foreninger har været udsat for i 2020, bliver der i 2021 behov for flere midler til foreningslivet.

Idrætssamvirket vil opfordre Udvalget for Kultur og Fritid til, at oprette en pulje for tabte indtægter i 2020, som kan komme til udbetaling i 2021, når idrætsforeningerne har et reelt overblik over tabet.

Idrætssamvirket  repræsenterer de 118 idrætsforeninger med cirka 22.000 medlemmer, der er i Haderslev Kommune.

Svend-Aage Dyrholm, formand for Idrætsamvirket, der varetager idrætsforeningernes interesser i forhold til politikerne og Haderslev Kommune og uddeler midler fra Udviklingspuljen. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Bevtoft Hallen udsætter jubilæumsfest

Annonce