Annonce
Ugeavisen Haderslev

Ingen Lyserød Lørdag: Klar igen næste år

Der bliver ingen Lyserød Lørdag med fælles opvarmning og gåtur fra Gravene i år. Håbet er, at det i 2021 igen er muligt at samle mange mennesker til arrangementet. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
I år bliver der intet arrangement i forbindelse med Lyserød Lørdag på Gravene. Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling håber, at det bliver muligt at afholde Lyserød Lørdag næste år.
Annonce

HADERSLEV: I oktober plejer der at være Lyserød Lørdag på Gravene, hvor der bliver samlet penge ind til Kræftens Bekæmpelse, der bruger pengene til forskning i brystkræft.

Men sådan bliver det ikke i år.

Lyserød Lørdag er i år aflyst i Haderslev på grund af det forsamlingsforbud, som er kommet i kølvandet af Covid-19. Det oplyser Dorthe Baden Rohde, der er medieansvarlig på Ugeavisen Haderslev, som er samarbejdspartner med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Haderslev om Lyserød Lørdag.

- Arrangementet kræver netop, at vi samler så mange som overhovedet muligt til blandt andet  gåturen og da vi ikke kan løfte denne opgave under de forudsætninger som myndighederne kræver ved forsamlinger, aflyser vi Lyserød Lørdag i år, siger Dorthe Baden Rohde.

Aflysningen skyldes, at hverken Jysk Fynske Medier, som Ugeavisen Haderslev er en del af, eller Kræftens Bekæmpelse ønsker at medvirke til store forsamlinger, da kræftramte netop er i risikogruppen.

En aflysning af Lyserød Lørdag i år betyder ikke, at der ikke længere skal være Lyserød Lørdag i Haderslev.

- Vi håber, at situationen i 2021 er sådan, at vi igen kan holde Lyserød Lørdag der, siger Dorthe Baden Rohde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce