Annonce
Ugeavisen Haderslev

Iværksætteriet blomstrer i Haderslev

Igor Parvovic har håndplukket de bedste gourmet-produkter fra Italien, Spanien og Frankrig til sin nye delikatessebutik på Torvet. Han er én blandt mange, der har sprunget ud som selvstændig forretningsdrivende i Haderslev i årets første måneder. Foto: Dorthe Rasmussen
Selvom coronakrisen endnu ikke er overstået, så er der heldigvis stadig driftige mennesker i Haderslev Kommune, som har mod på at starte egen virksomhed.

HADERSLEV:  Selvom årets første tre måneder har været kolde, så er de helt nye iværksættere i Haderslev Kommune brandvarme.

Faktisk er der stiftet hele ti procent flere enkeltmandsvirksomheder i kommunen i første kvartal 2021 end i samme periode sidste år. På landsplan er stigningen på en procent. Det viser en ny undersøgelse, som regnskabsprogrammet Dinero har foretaget.

–Det er et meget positivt tegn, for jeg havde ikke været overrasket, hvis mange potentielle iværksættere havde sluppet speederen og trykket på bremsen de seneste måneder med al den usikkerhed, som har været en del af vores hverdag i mere end et år, siger Martin Thorborg, iværksætter og adm. direktør i Dinero i en pressemeddelelse.


Det er et meget positivt tegn, for jeg havde ikke været overrasket, hvis mange potentielle iværksættere havde sluppet speederen og trykket på bremsen

Martin Thorborg, Dinero


Østsjælland i top

Den største stigning i antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder er sket i Østsjælland. Her er stigningen på 16 procent fra første kvartal 2020 til samme periode i år. I Nordjylland er stigningen ni procent, mens den i Københavns Omegn er seks procent.

Skive er den kommune, der har oplevet den største stigning. Her er antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder steget med 83 procent. Ishøj, Aalborg, Ringsted og Gladsaxe Kommuner er de øvrige kommuner i top fem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce