Annonce
Ugeavisen Haderslev

- Jeg har sabbatår på 30. år

Der er ofte fuld fart på Jette - både i butikken og hjemme. Hun beskriver sig selv som mor med stort M. Hun arbejder seks dage i ugen og har to butikker, der skal passes. MG - og den derhjemme.Foto: Jacob Schultz
Indehaver af MG i Apoteksergade, Jette von Dippe, fylder 50 år den 10. marts. Hun er blandt andet kendt for at boycutte black friday og holde udsalg, når det passer hende. Og så er hun brænder hendes hjerte for specialbutikker og Haderslevs overlevelse.
Annonce

HADERSLEV: - Det er ikke lige gået op for mig selv. 50! Altså 50, siger Jette von Dippe i MG's baglokale over en kop kaffe med mælk.

Tirsdag den 10. marts har Jette rund fødselsdag, men fri holder hun ikke:

- Selvfølgelig skal jeg på arbejde. Så er der kaffe og kage i butikken, siger hun.

- Der sker nogle ting med en, når man bliver 50. Jeg evaluerer mit liv og gør mig mange tanker om, hvad der så skal ske de næste 50 år. Kan og vil jeg blive ved med at arbejde så meget? Skal jeg blive boende? Jeg har boet i Haderslev hele mit liv og jeg har sabbatår på 30. år, siger Jette, der startede på gymnasiet for at kunne komme ind på pædagoguddannelsen.

Jette von Dippe har boet i Haderslev i hele sit liv. Det var et rent tilfælde, at hun kom ind i tøjbranchen. Den har hun nu arbejdet i i mere end halvdelen af sit liv. 26 år er det blevet til - de seneste otte år som butiksindehaver. Foto: Jacob Schultz
Annonce

26 år i tøjbranchen

Pædagog blev Jette ikke. I stedet har hun nu været i tøjbranchen i mere end halvdelen af sit liv - ved et tilfælde. 26 år er det blevet til indtil videre. Hun var daglig leder på Kafka, da stillingen i 501 i Smedegade blev ledig og Jette blev enig med sig selv om, at det var på tide at prøve noget nyt. Da den lukkede, rykkede hun over i MG, som hun til sommer har været indehaver af i otte år.

Engang var der en, der sagde til Jette, at hun "jo bare lagde tøj sammen":

- Men det er mere end det. Det er tilfredsstillende at være med til at hjælpe en kunde med at finde sin stil. Hjælpe, når der kommer en og ind siger, at nu skal der ske noget andet. Det er et super kreativt fag, siger Jette, der ikke bare vil have en tøjbutik, men en specialbutik, hvor der ikke er slinger i valsen, når det kommer til stil eller service, og hvor der sættes en ære i at nørde faget og udviklingen.

- Jeg har faste kunder fra Kolding, Fredericia og Vejle, som prioriterer at komme her og handle. Jeg har også kunder, som stammer fra Haderslev, men bor i Aarhus, som holder fast i at komme til byen for at gå til frisør og tandlæge - og for at komme her og handle, siger hun.

- Man kan bruge det som talerør til mange andre ting. Det har jeg evalueret på, siden jeg blev selvstændig. Den kreative side skal ikke pakkes væk - overhovedet. siger Jette.

Budskabet er, at de fysiske butikker har vinduer, som kan bruges til kreative indfald og være med til at komme ud med et budskab og gøre opmærksom på butikken.

I MG er der ikke black friday - og så er der udsalg to gange om året - og ikke nødvendigvis samtidig med resten af byen.

- Og når man har lyst til at lave en tallerkenkjole til udsalget, så gør man det. Der er mange muligheder i den her branche, siger Jette, der netop lavede en tallerkenkjole - og som skaber mulighederne for at være med til at sikre, at den fysiske butik stadig har sin berettigelse.

Annonce

Haderslev forever?

Hele sit liv har Jette boet i Haderslev - og hun vil gerne have, at der bliver ved med at være specialbutikker i byen. At der bliver ved med at være en by.

- Hvilken berettigelse har byen - og hvad kan vi tilbyde. Hvad bruger folk byen til. Vi er ikke den eneste by med en masse udfordringer, siger hun.

I 30 år har Jette arbejdet i midtbyen og bybilledet har ændret sig.

- Det er tid til fornyelse - og jeg vil gerne bidrage til, at der sker noget. Jeg vil gerne være lige her på det her hjørne i i hvert fald ti år endnu, siger hun.

- Jeg taler om byfornyelse hjemme og med kunderne. Det er så vigtigt. Nogle kommer måske kun ned i byen en gang om året. Jeg ved godt, at man ar travlt. Det har vi alle, men hvor travlt skal vi have med at pille i egen navle, spørger Jette og fortsætter:

- Mange spørger, hvad gør kommunen ved det. Men det er også dit ansvar. Det er tilladt at lave frivilligt arbejde og få indflydelse. Få fingeren ud af røven og kom i gang, lyder opfordringen.

Da der blev taget første spadestik til Bispen var Jette von Dippe klar med spaden i hånden, da hun dengang sad i Aktivitetshusets brugerråd. Det var også Jette, der foreslog, at spillestedet skulle hedde Månen.Foto: Jacob Schultz
Annonce

Stikker snuden frem

Jette blander sig gerne i byens liv og fremtid. Når man blander sig, så kommer der også reaktioner:

- Der er mange, der synes, at jeg er en spandfuld for meget - og andre, der synes, at det er i orden, men det skal man kunne tåle, når man bor i sådan en lille by. Jeg synes, at jeg siger noget, der er relevant.

I januar viste en undersøgelse fra Dansk Kyst - og Naturrurisme, at hele 81 procent af de turister, der havde været i Haderslev ville være parate til at anbefale byen til andre.

Jette mener, at det kan være, at vi som by skal forsøge at gøre os endnu mere attraktive overfor turisterne - som et led i at der også i fremtid er noget, der hedder Haderslev by:

- Hvem siger, at vi skal have åbent fra 10-17? For hvem er det, at vi har åbent for, spørger hun og fortsætter:

- Kunne vi ikke være den første by i Danmark, der har lukket mandag til onsdag. Så kan vi have åbnet torsdag, fredag og lørdag fra 9-21. Lige nu er det kædebutikkerne, der definerer vores åbningstider, siger Jette, der altid arbejder seks dage om ugen.

Hun mener også, at det kan være en mulighed at kigge til de danske øer for at få inspiration til, hvordan Haderslev som handelsby skal fungere fremover:

- Tag et kig på øerne. De åbner op fra 1/4 - 1-11 og så er der lidt åbnet op til jul. Måske vi også skal have fuld blæs på der, siger Jette, som sætter spørgsmålstegn ved, om en by som Haderslev overhovedet skal og kan have en gågade:

- I de store byer som Aarhus, København og Berlin, der ligger specialbutikkerne sammen med beboelse og cafeer. Det er virkelig interessant, siger Jette og understreger endnu engang, at hun føler sig forpligtiget til tage del i diskussionen:

- Som butiksindehaver er man nødt til at være markant med sin stil og sine holdninger.

Ingen Jette selv endte i bag disken i først 501 og derefter i MG var hun blandt model.Foto: Jacob Schultz
Til sommer er det otte år siden, at Jette von Dippe overtog MG i Apotergade, som hun inden da havde arbejdet i i årevis. Foto: Jacob Schultz
Torsdag den 10. marts fylder Jette von Dippe 50 år. Men hun vil stadig være at finde i sin butik. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce