Annonce
Ugeavisen Haderslev

- Jeg tror på mere mellem himmel og jord

Majbritts første tatovering gemmer sig under sommerfuglen. Det var hendes stjernetegn skorpionen. - Det var lidt spændende. Det var bare noget man skulle have, siger hun ærligt. Siden er de kinesiske tegn blevet skjult bag en sommerfugl. Det er ikke bare en sommerfugl, det er en sommerfugl, hvor fodaftrykkene af hendes tvillingedrenge er blevet en del af mønstret. Egentlig syntes hun, at den var lige til den store side: - Men så tænkte jeg, at en sommerfugl bare lige er mig. Jeg kan godt lide at være fri som en sommerfugl. De kan bare flyve rundt - selvom de starter i en lille puppe. De er både skrøbelige og flyver frit, har flotte farver. Foto: Jacob Schultz
Majbritt Holzmann har tre tatoveringer. En på håndleddet, en på ryggen og så hendes skytsengel på lænden. Hun har flere gange oplevet uforklarlige ting - oftest i forbindelse med dødsfald. Derfor har hun en skytsengel, der passer på hende.
Annonce

HADERSLEV: Er der mere mellem himmel og jord, end vi lige kan se med det blotte øje?

Nogle mennesker har en klar fornemmelse af, at det er der. Andre opdager det aldrig. Majbritt Holzmann er en af dem, der er overbevist om, at der er mere mellem himmel og jord.

Det afspejler sig også i hendes tatoveringer. På lænden har hun tatoveret en skytsengel, som skal være med til at passe på hende.

Majbritt Holzmann

Majbritt Holzmann er 44 år og har været dagplejer i 20 år.

Hun har den private pasningsordning Naturbørn sammen med sin mand, Casper Holzmann.

Sammen med sin mand har Majbritt tvillingerne Oliver og Alexander, der er 16 år gamle og går op efterskole.

Annonce

Da farmor døde

- Jeg har en sjette sans, Det har jeg altid haft, siger Majbritt.

Det gik for alvor op for hende i 1990'erne, hvor hun mistede sin farmor.

- Jeg var 18 år og gik på idrætshøjskole, siger hun.

Hvorfor hun lige ville hjem til sine forældre i den weekend. Det kan hun ikke forklare. Men hun kunne mærke, at hun skulle hjem. Ringede inden turen hjem til sine forældre for at sige, at hvis hendes veninder ringede for at spørge, om hun kom hjem i weekenden, så gjorde hun ikke.

- Jeg kunne mærke, at jeg bare havde brug for at være hjemme, siger hun.

Om søndagen var Majbritts farmor på besøg. I løbet af eftermiddagen skal Majbritt gøre sig klar til at tage med bussen tilbage til højskolen.

- Jeg siger: "Ha' det godt, farmor - og pas på sig selv. Vi ses", fortæller Majbritt.

Hun går på toilettet på vej ud ad døren, men vælger alligevel at stikke hovedet ind i stuen igen med ordene: "Ha' det godt, farmor - og pas godt på dig selv. Vi ses"

I bussen har Majbritt en klar fornemmelse af, at ikke alt er, som det skal være.

Mandag morgen på højskolen har Majbritt det mærkeligt.

- Jeg siger til hende, jeg deler værelse med, at hun skal melde mig syg. Men jeg kan ikke sige, hvad det er jeg fejler. Men det er en underlig fornemmelse i kroppen.

Det banker på døren. Det er inden mobiltelefoner blev allemands eje. Der er telefon til Majbritt på kontoret. Det er hendes far:

- Han spørger om jeg er alene. Jeg var sådan - jeg er på højskole. Han spurgte mig, om der var en voksen i rummet. Jeg siger, at jeg er sammen med min værelseskammerat. Han siger, at min farmor er død, fortæller Majbritt.

Hun taber røret og skriger.

Får samlet telefonrøret op og siger så:

- Jeg vidste det godt. Jeg har sagt farvel til hende.

Annonce

Lugten af bræk

I 1999 mister Majbritts mand, Casper sin mor - og dermed mister Majbritt sin svigermor.

I tiden derefter går det op for Majbritt, at der er noget i huset, der ikke er som det skal være. Det spøger: Døre smækker, sutter falder på gulvet, der er trin i børneværelset og der lugter af bræk.

Majbritt oplever en lang række episoder, som ikke kan forklares. Det bliver så ubehageligt at være i huset, at hun til sidst ikke tør være der:

- Jeg ser dem og oplever dem. Casper tror slet ikke på det, siger Majbritt.

Dog har han mærket kulden fra en mand, der ikke ville have dem boende i huset og lugten af det bræk, som han efterlod.

Majbritt og Casper endte med at få et par ud for at rense deres hus for spøgelser. Der var både en kvinde og en mand, som blev hjulpet videre.

Majbritt har noget med stjerner. I soveværelset er der en stjerne i loftet. På badeværelset er der en stjernehimmel. I garderoben er der en stjerne i gulvet. I skabet er der overvægt af tøj med stjerner på og man kan såmænd også være heldig at spotte stjerneøreringe i hendes øre. Og så er der de helt permanente stjerner, de tre stjerner på Majbritts højre håndled: - De står for mine drenge og min mand. Casper er den store stjerne og drengenes de små, siger hun. Majbritt kunne nemlig ikke drømme om at få skrevet navne på sin krop, men symbolikken er der. Skulle det på et tidspunkt ske, at Majbritt og Casper skulle gå fra hinanden, så Majbritt helgarderet ved, at den store stjerne så kommer til at symbolisere hende selv: - Man kan aldrig vide sig sikker. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Caspers mormor

En særlig oplevelse står allerstærkest i Majbritts hukommelse. Det er et par år efter, at Caspers mor er død.

- Jeg ringer til min mor og siger, at jeg dagen efter vil få en dårlig opringning, siger Majbritt.

Hun husker, hvordan moren slog det hen.

- Men jeg blev nødt til at sige det, siger hun.

Dagen efter ringer telefonen.

- Det er Caspers mormor, der er blevet indlagt, siger hun.

Majbritts mor kommer for at hente drengene, så Majbritt og Casper kan tage på sygehuset.

- Vi beslutter os for at sove i bilen, siger Majbritt.

De vil ikke hjem. De vil være tæt på Caspers mormor. Casper vågner tidligt - ved fire-fem tiden. Han vil op til sin mormor.

- Jeg siger til ham, at hun først dør efter klokken otte, siger Majbritt.

Det er stadig tidligt morgen.

- Pludselig kan jeg mærke, at jeg skal hjem og hente noget, siger Majbritt, der ikke kunne sætte ord på, hvad hun skulle hente.

Hun siger, at hun lige vil hjem i bad. Majbritt er rolig. Hun ved, at hun kan nå tilbage, inden mormoren trækker vejret for sidste gang.

Majbritt Holzmann har altid været bevidst om, at hun har en sjette sans. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Svigermor tager med

Hun kører hjem. Låser sig ind i huset. Går ud på badeværelset og fylder lidt vand i badekarret.

- Så sætter jeg mig ned og plasker lidt i det og putter lidt vand i håret, siger Majbritt.

Hun riger til sin mor, der har drengene, for at høre, hvordan de har det. De har det fint, og Majbritt siger til sin mor, at hun ikke ved, hvad hun skal hente.

Hun går tilbage til bilen og kører mod sygehuset.

Fornemmer, at hun ikke er alene i bilen. Hun går ind i foyeren på sygehuset i Haderslev for at tage elevatoren op. Hun trykker på knappen. Der kommer ingen elevator ned.

- Det var så mærkeligt. Jeg var den eneste, der var der.

Endelig kom elevatoren.

- Jeg trykker på knappen, men døren går ikke i, siger hun.

Fornemmelsen af, at hun ikke er alene varer ved:

- Jeg siger: "Hvis du skal med op, så er det nu" - og så kører den. Jeg siger ud i luften, at jeg heller ikke bryder mig om elevatorer.

Da elevatoren når op til etagen, hvor mormoren ligger vender Majbritt sig om og siger så, at mormoren ligger på stue et.

På lænden har Majbritt Holzmann den skytsengel, som passer på hende. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Lige til tiden

Majbritt ankommer til Caspers mormors dødsleje.

- På slaget otte trækker hun vejret for sidste gang og dør. Når nogen dør, går tiden i stå. Jeg tror på, at man skal åbne vinduet, når nogen dør, så sjælen kan finde ud, siger hun.

Vinduet bliver åbnet.

- Gardinet flyver indad som om, at der er gennemtræk. En faster, som jeg ikke kendte så godt, må nærmest dukke sig. Jeg bliver nødt til at spørge hende, om hun også så det. Nødt til at spørge, om hun også troede, at de begge først havde givet slip nu, siger Majbritt, der selv måtte klamre sig fast for ikke at vælte, da det gav et sus gennem stuen.

- Jeg er sikker på, at jeg var hjemme for at hente Caspers mor. De tog afsted sammen.

Majbritt Holzmann har flere gange forbindelse med dødsfald oplevet, at hun på forhånd havde en fornemmelse af, at der ville ske noget dårligt. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce