Annonce
Ugeavisen Haderslev

- Jeg vil hellere være sippet end et stort svin

Nanna Lei Kongsted-Blomgreen er indehaver af Frisør Lei på Stormklokken i Haderslev. Foto: Stine Hygum
Annonce

Jeg vil gerne benytte denne uges spalteplads til at sende en skideballe til alle de svin, der er rundt omkring. Muligvis er mit ordvalg ikke det mest politiske korrekte, men det er velplaceret og (desværre) nødvendigt. For hold da op, hvor mangler nogle mennesker pli, opdragelse eller bare hjernekapacitet.

Min sommerferie er, som mange andres, forgået i Danmark. Og selvom jeg kan være lidt ærgerlig over vejret, så er jeg meget mere ærgerlig over, hvordan man behandler naturen, ting og faciliteter rundt omkring.



Muligvis tænker I, at jeg er sippet og har for lidt at gå op i. Men jeg synes, at vi skal passe på de skønne steder Danmark har at byde på, så de fortsat er værd at besøge. Og naturen har vi alle en forpligtigelse overfor.

Nanna Lei Kongsted-Blomgreen



Bænke der er ødelagt, affald der smidt, stort som småt. Skraldeposer der flyder, sågar på toiletterne på dejlige Aarø. Her havde nogen valgt, at fylde skraldespandene op med deres egne skraldeposer. Og selvom det trods alt er bedre end at smide dem i naturen, så synes jeg godt man kan benytte genbrugsstationen, som ligger ca 30 meter derfra. Selv i en toiletbås var der parkeret en pose med dåser, flasker og andet skrammel. Jeg ved godt, det er ret spartansk med skraldespande på havnen derover (hvilket også undrer mig), men det er ikke undskyldningen for at andre skal komme og rydde op efter en - fordi man ikke lige gider bevæge sig mere end højst nødvendigt. Jeg gider i hvert fald ikke gøre det. Jeg gider heller ikke samle øldåser og så videre op af vandet, fordi nogle idioter har tabt hjernen derhjemme. Men det var desværre også tilfældet.

Samtidig undrer det mig også, at man vil være bekendt at efterlade papir og sæberester på gulvet, Tampaxpapir i bruserummet og hår og tandpasta i og på håndvasken. Den håndvask og de baderum man ved, der kommer en anden og overtager bagefter. Muligvis tænker I, at jeg er sippet og har for lidt at gå op i. Men jeg synes, at vi skal passe på de skønne steder Danmark har at byde på, så de fortsat er værd at besøge. Og naturen har vi alle en forpligtigelse overfor. Jeg er opdraget til at efterlade ting og steder som jeg selv ønsker at modtage dem. Det kan måske lyde gammeldags, men hellere være sippet og gammeldags end at være et stort svin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Frivillig fredag

Annonce