Annonce
Ugeavisen Haderslev

Jette er i gang: Målet er at tabe ti kg på 12 uger

Jette Bøje Bramsen er 28 år, gift og mor til to børn. Hun er vinderen af det 12 uger lange onlineforløb med Peter Zielke, der er indehaver af Fit By Zielke. Hun startede på forløbet den 1. februar - og målet er at tabe ti kg på de 12 uger. Foto: Stine Hygum
Jette Bøje Bramsen vandt et onlineforløb hos Fit By Zielke hos Ugeavisen Haderslev. Nu er hun startet på forløbet, vejer sin mad og går mindst 8000 skridt om dagen.

Haderslev: Jette Bøje Bramsen vandt i januar et onlineforløb med Peter Zielke, der er indehaver af Fit By Zielke.

- Jeg smed et lod i puljen og var heldig, siger Jette Bøje Bramsen, der den 1. februar officielt startede sit forløb hos Peter Zielke, der er indehaver af Fit By Zielke.

- Efter to graviditeter kunne jeg godt tænke mig at få min gamle vægt tilbage, siger Jette Bøje Bramsen, der har to børn på hhv. tre år og lige knap 11 måneder.
Sammen med Peter Zielke har hun sat et mål om, at hun skal tabe ti kg i løbet af de kommende 12 uger.

- Jeg har længe talt om, at jeg ville få hjælp til at komme af med kiloene. Det gjorde jeg faktisk allerede efter min første graviditet, siger 28-årige Jette Bøje Bramsen.

- Det er en livsstilsændring, som vi skal arbejde med. Det er noget, der skal kunne vare resten af livet, siger Peter Zielke.

Fokus er ikke, at der er nogle madvarer, der er forbudte. Det handler om mængder.

Jette glæder sig til at se og mærke resultaterne af forløbet hos Fit by Zielke. Hun er glad for den mulighed, som hun har med løbende sparring med Peter.

- Allerede i morges skrev jeg til ham - for lige at høre, hvad jeg skulle gøre med en hjemmebagt bolle, siger Jette., der er glad for, at det er muligt at få svar på spørgsmål, når de dukker op.

- Det er sådan, at vi skal tale sammen hver tirsdag - og ellers kan Jette bare skrive til mig - og så svarer jeg lige så snart, jeg har mulighed for det, siger Peter, som via en app holder øje med, hvad Jette spiser.

I 12 uger skal Peter Zielke og Jette Bøje Bramsen tale sammen hver tirsdag. Derudover vil Peter Zielke løbende holde øje med, hvad Jette Bøje Bramsen spiser - og om hun går de aftalte 8000 skridt om dagen. Jette har også mulighed for at skrive til Peter, hvis der er noget, hun har brug for hjælp til. Foto: Stine Hygum

- Det er dejligt, at Peter selv ved, hvad det er jeg taler om, hvis der kommer nogle udfordringer undervejs, siger Jette med henvisning til, at Peter selv har genneført et vægttab på 55 kg.

- Der kommer udfordringer - men det løser vi sammen, lover Peter.

Annonce

Motionen

Udover at Jette har en aftale med Peter Zielke om et vist antal daglige kalorier, så har de også en aftale om, at hun skal bevæge sig.

Lige nu handler det ikke om, at Jette skal i træningstøjet og lave styrketræning eller løbe lange ture.

- Vi har aftalt, at Jette skal gå 8000 skridt om dagen, siger Peter.

- Det er særligt på mine fridage, at jeg skal være opmærksom på at bevæge mig mere, siger Jette.

På de dage, hvor hun er på arbejde som social- og sundhedshjælper, der er det intet problem for hende at komme op på 8000 skridt - langt fra:

- Der var en dag, hvor jeg havde en aftenvagt, hvor jeg nåede op på 22.000 skridt. Der havde jeg selvfølgelig også afleveret børn og været ude med hunden, så det er ikke arbejdsdagene, der er en udfordring, siger hun.

Jette Bøje Bramsen skal i forløbet hos Fit By Zielke have fokus på at få bevæget sig nok. Det er ikke arbejdsdagene, der er en udfordring. Det er derimod fridagene. Jette cykler, når hun afleverer og henter børn - og så skal hun nå 8000 skridt om dagen. Foto: Stine Hygum

Jette håber, at hendes vægttab vil være med til at give hende endnu mere energi til at lege med børnene. Og i horisonten venter der også endnu en gevinst ved et vægttab.

- Hvis man kan rejse igen, så skal vi afsted i slutningen af året - og der vil jeg da gerne føle mig godt tilpas i bikini eller badedragt, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce