Annonce
Ugeavisen Haderslev

Julebelysningen tændes tre uger før tid

Tømrermester Torben Pedersen har fået travlt med at hænge lysguirlander op i gågaden, så den store kran er kommet i brug. Han har fem-seks mand i gang frem til torsdag, hvor lyset skal tændes. Foto: Dorthe Rasmussen
Der er julestemning i Haderslev lidt tidligere i år.
Annonce

HADERSLEV: Det er en mørk tid, som vi lever i....

Derfor har Haderslev Butikkers aktivitetsudvalg i år besluttet at byens julebelysning skal tændes tre uger tidligere end normalt. Desuden har man søgt kommunen om lov til at lade julebelysningen blive hængende indtil udgangen af januar.

Allerede fra torsdag den 5. november vil der være julelys i gågaden og på Gravene, og de kommende uger kommer der lysguirlander op i Nørregade og på Jomfrustien.



Det er en mørk tid, vi lever i, på flere måder. Så derfor vil vi gerne gøre det lidt hyggeligt med julelys i gaderne

Christian Schulz



-  Det er en mørk tid, vi lever i, på flere måder. Så derfor vil vi gerne gøre det lidt hyggeligt med julelys i gaderne, og vi håber også, at vi kan lade lyset være tændt hele januar med, fortælle handelskoordinator Christian Schulz.

Julebelysningen plejer normalt at blive tændt på Black Friday, der i år falder fredag den 27. november, men på grund af covid-19 restriktionerne vil det ikke være muligt at afvikle Black Friday i den sædvanlige form med kø-og timetilbud.

I stedet er der lagt op til en uge med udvidede åbningstider, så der ikke bliver for mange mennesker i butikkerne på samme tid.

Traditionen med, at julemanden bliver vækket af byens børn på Torvet lørdagen efter Black Friday, bliver også aflyst i år, oplyser Christian Schulz.

I stedet bliver der en virtuel julemands-vækning, som man kan klikke ind på computerskærmen og følge hjemme fra stuen af.

I år må børnene hellere ikke sidde på skødet af julemanden, men han vil gå rundt i byens gader, som han plejer.

Julen er ikke aflyst, og nu kommer der lys.

Julebelysningen spreder glæde i en mørk tid. I år bliver der jul lidt tidligere i Haderslev midtby. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce