Annonce
Ugeavisen Haderslev

Julegavekonvojen samler ind hos Ønskebørn

Hos Ønskebørn i Haderslev er de i uge 45 og 46 klar til at tage imod pakker til Julegavekonvojen. Til venstre er det Lone Friis Pedersen, medindehaver af Ønskebørn, og til højre Karina Jensen, der er med i styregruppen bag Julegavekonvojen og som også er medlem af Ladies Circle. Foto: Stine Hygum
Julegavekonvojen samler julegaver ind til rumænske børn. Man kan aflevere gaverne hos Ønskebørn på Jomfrustien i uge 45 og 46. Julegavekonvojen hjælper børn i alderen 3-15 år.
Annonce

Haderslev: Fattige og forældreløse børn i Rumænien skal også have en chance for at få en julegave.

Derfor er den frivillige organisation Julegavekonvojen i fuld gang med at samle gaver ind til fattige børn i Rumænien. Det gør de i samarbejde med Ladies Circle og Round Table.

- Det er første gang, at vi selv sender en konvoj afsted til Rumænien. Tidligere har vi været koblet på det tyske projekt, siger Karina Jensen, der er medlem af Ladies Circle og med i styregruppen i Julegavekonvojen og understreger:

- For mange af de rumænske børn, så er det her den eneste julegave som de får.

Projektet startede i Danmark sidste år, hvor det var en del af det arbejde som Ladies Circle og Round Table laver:

- Der var det en Facebook-side med 700 følgere - nu er der 3000 og Julegavekonvojen er blevet en selvstændig organisation med egen hjemmeside, siger Karina Jensen.

Annonce

Skotøjsæsker

Gaverne er ens udenpå - fordi konceptet ganske enkelt er, at man pakker gaverne ned i en skotøjsæske, som man så pakker ind i julepapir.

- Udenpå sætter man så et mærkat, om det er til en dreng eller pige - og så skal pakken passe til en af de tre aldersgrupper, som er tre-seks år, seks-ti år eller 11-15 år, siger Karina Jensen og tilføjer, at mærkaterne kan printes på Julegavekonvojens hjemmeside.

Julegavekonvojen

Sidste år blev der i Danmark samlet 10.000 gaver ind til de rumænske børn - og håbet er at nå det samme antal i år.

Uddelingen af gaverne i Rumænien sker i samarbejde med Round Table, som finder frem til modtagerne af gaverne.

Man kan læse mere om foreningen på www.julegavekonvoj.dk. Her er det også muligt at finde forslag til, hvad man kan putte i pakkerne.

Det koster 20 kroner i fragt at sende enkelt gave til Rumænien.

Hun har selv sat et mål om, at hun vil pakke 100 gaver til teenagedrengene. En aldersgruppe, som det måske kan være lidt sværere at finde noget til:

- Jeg har pakket en hue, et halstørklæde, en T-shirt, en deodorant, en tandbørste, tandpasta, håndsprit og så er det fint, hvis man også putter nogle mundbind i - og måske lige lidt snoller også, siger hun.

Der er intet krav om, at tingene i julegaverne skal være nye. Genbrug er fint. Det skal bare være i god stand.

Annonce

Aflevering i Ønskebørn

I Haderslev er der mulighed for at aflevere gaverne hos Ønskebørn på Jomfrustien i butikken åbningstid i uge 45 og 46.

Det er første gang, at Julegavekonvojen og Ønskebørn i Haderslev har lavet et samarbejde om, at man kan aflevere gaverne i butikken.

Her er et eksempel på, hvordan Karina Jensen har pakket en julegave til en teenagedreng. I disse coronatider kan det være en god ide at lægge en håndsprit og nogle mundbind ved. Og måske lidt snoller til at forsøde juletiden lidt. Karina Jensen har også lagt en tandbørste og tandpasta ved. Foto: Stine Hygum

- Vi har sagt ja til at være en del af det, fordi at det er i meget god tråd med vores butik. Vi henvender os til børnefamilier. Vi kan kun støtte op om en god sag og være med til at hjælpe de rumænske børn. Vi ved, at danske børn ikke mangler noget, så de kan nok godt finde noget på børneværelset, som de kan undvære, siger Lone Friis Pedersen, der er medindehaver af Ønskebørn.

Hun synes, at det er dejligt, at konceptet i Julegavekonvojen er, at børn hjælper børn.

- Der er også nogle, som vælger at lægge en hilsen eller en tegning i til de rumænske børn, siger Karina Jensen.

Gaverne bliver uddelt i Rumænien fra den 5.-12. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce