Annonce
Ugeavisen Haderslev

Julen er reddet i Øsby og omegn

Der bliver ikke julemands-vækning foran Øsby Plejehjem i år. Privatfoto
Julemanden kører lørdag ud med slikposer til byens børn.
Annonce

ØSBY: I Øsby plejer  julemanden at blive vækket den første søndag i advent.

Her mødes alle byens børn mødes foran plejehjemmet og vækker ham.

Dette lader sig på grund af cocid-19 og forsamlingsforbuddet desværre ikke gøre i år.

Heldigvis har Øsby og omegns Beboerforening  fundet en løsning, så julen nu reddes for både små og store i Øsby og omegn, lyder det i en pressemeddelelse fra beboerforeningens formand,  Jonas Schultz Thygesen.



Formentlig får Morten brug for, at børnene hjemme i stuerne hjælper med at råbe så højt, at julemanden kan høre det oppe ved plejehjemmet

Jonas Schultz Thygesen, formand for beboerforeningen



Beboerforeningen har allieret sig med Min Købmand, som de seneste par uger har taget imod bestillinger på slikposer fra børnene,  der samtidig har afleveret deres mail-og adresseoplysninger.

På lørdag den 28. november klokken cirka 9.30 modtager alle børn så en mail med et link til en video, hvor Morten Vestergaard vækker julemanden ved plejehjemmet, som han plejer.

- Linket er tænkt til at blive afspillet hjemme i stuerne klokken 10.00. Formentlig får Morten brug for, at børnene hjemme i stuerne hjælper med at råbe så højt, at julemanden kan høre det oppe ved plejehjemmet, så han vågner, fortæller Jonas Schultz Thygesen.

Derefter kører julemanden rundt med slikposerne til alle de børn, som har købt en slikpose ved Min Købmand.

Min Købmand og Øsby og omegns Beboerforening donerer 10 kroner for hver solgt slikpose til Hjertegaver, som sikrer at udsatte familier i Haderslev Kommune også kan få en dejlig jul.

Ho, ho, ho. Alle børn, der har bestilt slikposer ved den lokale købmand, får besøg af julemanden. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

John Dillermand

Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce