Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kan være fyldt med colibakterier: Har du styr på din tandbørste?

Det er bedst at opbevare sin tandbørste i et skab. Pressefoto
Har du helt styr på, hvordan du opbevarer din tanbbørste, så du ikke ender med at børste tænder i colibakterier? Ellers kan du blive klogere lige her.
Annonce

Der er nogle ting, som du slet ikke har lyst til at vide. Eksempelvis, at din tandbørste kan være fyldt med colibakterier - eller afføring for at være helt konkret.

En undersøgelse fra YouGov viser, at to ud af tre danskere opbevarer deres tandbørster forkert. Og gør man det, så er der altså risiko for, at man kommer til at børste tænder i andet end tandpasta.

- Hver gang, vi trækker ud i toilettet, hvirvles omkring en million mikroskopiske dråber af blandt andet urin og afføring op i luften, hvorefter de falder ned og rammer alt på badeværelset herunder tandbørsten, hvis den ikke er gemt væk. Tandbørster kan derfor indeholde spor af blandt andet colibakterier, siger Maria Brix Balle, der er biolog ved hygiejnevirksomheden Initial i en pressemeddelelse.

Størstedelen af de bakterierne på tandbørsterne er ikke skadelige - og findes i så små mængder, at immumforsvaret nedbryder dem. Dog er det værd at bemærke, at colibakterier og stafylokokker kan føre til eksempelvis diarre, ligesom at COVID-19 på en tandbørste kan smitte andre i husstanden.

De gode råd

  1. Hold ”låget” på toilettet lukket, når du ikke bruger det, og når du trækker ud
  2. Opbevar tandbørster i fx et skab eller på afstand af toilettet
  3. Skift håndklæder jævnligt
  4. Gør rent jævnligt og husk også håndtag til dør og låger
  5. Opbevar ekstra toiletruller i et skab

Derfor anbefaler Maria Brix Balle, at man gemmer tandbørsterne væk og lukker låget, når man trækker ud i toilettet.

Undersøgelsen fra YouGov afslører i øvrigt, at kun 27 procent lukker låget, når de trækker ud i toilettet, mens 40 procent af de adspurgte afslører, at de gør det "aldrig eller sjældent"

Maria Brix Balle opfordrer til, at man også tænker over, at dråberne fra toilettet kan ramme andre ting på badeværelset  - som håndklæder, håndtag og sæbedispensere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce