Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kasernen aflyser fredagsparaden gennem byen

SMUK har foreløbig aflyst den traditionsrige fredagsparade gennem byen på grund af covid-19 og de nye restriktioner. Arkiv: Dorthe Rasmussen


Annonce

HADERSLEV: Der bliver ingen militærmusik gennem gågaden på fredag klokken 12, som der ellers plejer at være, når musikerne fra Slesvigske Musikkorps er hjemme i Musikhuset på Louisevej.

På grund af covid-19 aflyses SMUK's traditionsrige fredagsparade gennem byen til og med den 22. november.

Det bekræfter Jesper Lindgaard, presse-og informationsofficer på Haderslev Kaserne.



- Og når man blæser i trompeten, så kan der spredes spytdråber

Jesper Lindgaard, presseofficerer



Smitte-risikoen er for stor.

Musikerne kan jo ikke trutte, hvis de skal bære mund-bind.

- Og når man blæser i trompeten, så kan der spredes spytdråber i luften, der kan smitte, konstaterer presseofficeren.

Derfor har man besluttet at aflyse fredagsparaderne indtil videre.

Fredagsparaden afgår  normalt fra Slesvigske Musikhus på Louisevej kl. 11.45.

Paraden marcherer via Haderslev Kaserne, Gammelting, Gåskærgade, Stormklokken og gågaden til Haderslev Domkirke, hvor paraden ankommer kl. 12.00. I domkirken vender Stabstambouren et blad i Slesvigske Fodregiments Mindebog i domkirkens mindekapel.

Efter ceremonien i domkirken returnerer paraden til Slesvigske Musikhus via Nørregade.

Fredagsparaden i Haderslev har været gennemført siden 1953.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce