Annonce
Ugeavisen Haderslev

Konkurrencetid: Ud med snøren i Vedbøl Sø

Vedsted Sogns Lystfiskerforening har i mange år arrangeret en årlig fiskekonkurrence i Vedbøl Sø. I år finder den sted lørdag den 15. maj.  Her er tidligere års vinder, Niels Buch, fra København, som stolt fisker fangsten frem. Niels er tidligere F16-pilot og landede en F16 i Skrydstrup uden hjul. Sej fyr! Privatfoto

VEDSTED: - Der kommer fisker fra København og Ølstykke, og dem skulle vi jyder jo gerne slå, siger Ib Erbs fra Vedsted Sogns Lystfiskerforening med et glimt i øjet.

Foreningen inviterer nemlig alle medlemmer samt andre fiskeinteresserede til at fange store fisk og nyde naturen ved Vedbøl Sø i forbindelse med den årlige fiskekonkurrence lørdag den 15. maj fra klokken 4.30 til 16.00, hvor der vejes ind.


Efter corona nedlukning af næsten alt, trænger familien til at slappe af i naturen,og være i et fællesskab med andre mennesker, efter vi næsten er blevet lidt sky overfor hinanden,

Ib Erbs, Vedsted Sogn Lystfiskerforening


Tag familien med

Vedbøl Sø er formet efter isens tilbagetrækning for mange år siden, og den ligger i en bakkedal, hvor der er mulighed for at se blandt andet glenter, havørne, musvåger og sangdrosler.

- Vedbøl sø er kendt for sine store gedder, og på sådan en dag fanges der let samlet over 50 gedder. Efter corona nedlukning af næsten alt, trænger familien til at slappe af i naturen,og være i et fællesskab med andre mennesker, efter vi næsten er blevet lidt sky overfor hinanden, siger Ib Erbs fra lystfiskerforeningen.

- Tag familien med til en hyggelig dag ved søen, hvor vi kommer hinanden ved. Vi laver et bålsted, hvor der kan grilles og laves snobrød, og fortælles historier fra dengang vi var et frit samfund uden de store bekymringer, tilføjer han.

Der vil være præmier for mere end 8000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce