Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kulturhus Bispen vil forebygge ensomhed blandt seniorer

Fra venstre projektleder Marianne Møller, bibliotekar Claus Hansen og Dorte Lange fra kommunens sundhedsafdeling fortæller om de nye kulturtilbud til seniorer i Haderslev Kommune. Foto: Dorthe Rasmussen
Marianne Møller og Claus Hansen fra Haderslev Biblioteker har i samarbejde med Dorte Lange fra kommunens sundhedsafdeling lavet et nyt projekt med forskellige tilbud til borgere i aldersgruppen plus 65 år.
Annonce

HADERSLEV: Kulturhus Bispen har fået 300.000 kroner af Kultur og Fritid til at fremme kulturtilbud for seniorer i Haderslev Kommune.

Der er blevet lavet lavet en række nye tiltag, men på grund af covid-19 har det desværre været nødvendigt at aflyse eller udskyde de fleste af aktiviteterne.

Det gælder blandt andet foredrag med Anne Hjernøe, der skulle have fundet sted på Månen, Vojens Hallerne og Gram Motorikcenter i oktober.

Projektleder Marianne Møller og bibliotekar Claus Hansen har sammen med Dorte Lange fra Sundhed og Forebyggelse, Kultur og Fritid, forsøgt at ramme ældre i hele kommunen med en palette af forskellige kultur-tilbud.


Vi har været stækket rigtigt meget på grund af corona. Det har også gjort at vores målgruppe er blevet endnu større,

Projektleder Marianne Møller


- Vi har været stækket rigtigt meget på grund af corona. Det har også gjort at vores målgruppe er blevet endnu større, for mange er blevet isoleret under det her, konstaterer Marianne Møller.

Derfor vil projektgruppen heller ikke vente længe nu.

- Vi sætter lidt corona-sikrede aktiviteter i gang, fortæller Marianne Møller.

Blandt andet vil der blive arrangeret to guidede kulturhistoriske ture med henholdsvis Nynne Sandebo fra Ehlers Samlingen og Bent Vedsted Rønne fra Kulturhistorisk Arkiv for Haderslev Kommune.

Der sættes også gang i et fortælle-projekt, hvor frivillige vil læse højt  for de ældre - enten i eget hjem eller i lokalområdets ”offentlige fælles rum” for eksempel forsamlingshusene.

Derudover så sættes der ekstra fokus på en service, som bibliotekerne tilbyder ældre og andre, som af forskellige årsager ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket og låne bøger.

- Så kan man ringe til biblioteket og få en snak med bibliotekaren om, hvorfor nogle bøger, man er interesseret i. Så finder bibliotekaren bøgerne, og de bliver kørt ud til borgeren. Det  kan både være film, lydbøger og almindelige bøger, som man kan bede om at få bragt, hvis man ikke har mulighed for selv at komme ud, fortæller bibliotekar Claus Hansen.

Man kan altid ringe til sit lokale bibliotek og høre nærmere om de nye kulturtilbud.

På grund af covid-19 vil de foreløbige aktiviteter for eksempel gåturene blive afviklet med maksimum ti deltagere.

De nye kulturtilbud for kommunens seniorer:

Oplev den gode historie: Læsning med samtale i fællesskaber og hos seniorer, der har svært ved at komme hjemmefra.

Bogen kommer: De seniorer, der ikke selv kan komme på biblioteket, kan få tilbuddet om, at bøgerne  leveres.

Kend og oplev dit lokalområde: Gåture  i lokalområdet med guider fra lokalhistorisk Arkiv.

Fællesspisning: Fællesspisning i lokaler i blandt andet landdistrikter med fokus på sundhed eller lokale retter.

Vær kreativ: Kreative værksteder på Kulturhus Bispen kommer ud i hele kommunen.

Skrive og tegneværksted: Skrive og tegne sammen under vejledning fra konceptskrædder og talentguide Pia Larsen.

Kulturbesøg: For eksempel på Haderslev Museum, Gram Slot, Tørning Mølle m.v. med fællestransport og guidede rundvisninger.

Der er afsat 300.000 kroner til aktiviteter i år og næste år.  og projektet skulle gerne så nogle frø, der kan leve videre, så man får brudt ensomheden hos en række ældre borgere.

 En del af aktiviteterne er udskudt til næste år på grund af covid-19. Man kan kontakte sit lokale bibliotek, hvis man vil høre mere om tilbuddene.

Marianne Møller har med hjælp fra blandt andre bibliotekar Claus Hansen været i gang med at lave en række nye kultur-tilbud til ældre borgere, der savner selskab og ny inspiration i deres hverdag. Foto. Dorthe Rasmussen
Dorte Lange fra Sundhedsafdelingen i Haderslev Kommune ærgrer sig over, at projektet ikke er kommet rigtigt i gang. Målgruppen er vokset, fordi mange ældre sidder derhjemme og føler sig isolerede. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce