Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lærke vandt en røremaskine og en pakke Lego

Sådan så Lærkes pandakage ud. Privatfoto
Annonce

Haderslev: En pandakage med jordbærmousse, knuste Oreo og friske jordbær, som ovenikøbet var dekoreret med marcipan og vaffelrør, der lignede bambus, blev ni-årige Lærkes billet til en førsteplads i den bagekonkurrence, som Føtex i Haderslev har holdt henover sommeren.

Det var ikke kun æren, der fulgte med førstepladsen i Junior Bagedysten i Føtex.

Lærke fik en bagemaskine og et sæt Lego.

Opskrift på Lærkes pandakage

Lagkagebunde:

4 æg

200 g sukker

100 g kartoffelmel

100 g mel

½ tsk. bagepulver

Æg og sukker piskes godt sammen.

Kartoffelmel, mel og bagepulver blandes, sigtes og vendes i dejen.

Bages ved 200 grader i ca. 30 min.

Skæres igennem.

Fyld:

Kagemousse med jordbærsmag (Tørsleffs)

Friske jordbær

Knuste Oreo

Pynt:

Hvid glasur samt kokos. Smeltet mørk og hvid chokolade.

Kant: Marcipan og vaffelrør. Pyntet med mynteblade, sukkerblomster og blomsterkarse.

Andenpladsen gik til Freja på ni år, der havde lavet en svampet chokoladekage, som var formet og pyntet som en abe.

Her ses de fem børn, som snuppede 1.-5. pladsen i Bagedysten Junior i Føtex. Privatfoto

Tredjepladsen gik til Louise på 13 år, som havde formet sin kage somn et stort L.

Kagen bestod blandt andet af marengs og en mousse med Ores med mintsmag.

Det blev den 11-årige Nynne, som løb med fjerdepladsen med en islagkage på nøddebund pyntet med friske bær.

Femtepladsen gik til Magnus, som havde lavet en dinosaurformet mazarinkage med grøn glasur.

De indsendte kager blev bedømt af Føtex' bagere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce