Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Lille Bent blev sendt ud på sin sidste rejse tirsdag den 15,  september. Foto: André Thorup
Annonce

Hvor blev det nogle dejlige dage fornyligt. Først læste jeg, at ”Kaffe Hans” havde samlet penge sammen til ”Lille Bents” begravelse, og at der var blevet doneret så mange penge, at Bents urne kunne komme ned i moderens gravsted, at Bents navn kunne komme med på hendes sten, og at der blev betalt for vedligehold og pleje af gravstedet de næste ti år.

Flot tænkt, Hans, og flot af alle , der fulgte hans gode tanke op.

Hvor var det dejligt at læse om så megen næstekærlighed fra så mange forskellige sider hér.

Bent var jo også kendt i bybilledet, når han mere og mere krumbøjet asede af sted med sin trækvogn efter sig.

Jeg havde glæden at lære ham godt at kende, og vi har haft mange dybsindige samtaler. Bent var kristen, og vore samtaler endte altid med, at Bent sagde: ”Bare jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med mor, jeg savner hende så meget!”

Jeg, og sikkert mange andre, har nok også tit måttet redde ham, når han ufortrødent kastede sig ud i trafikken, uden at ænse bilerne, som kom fra mange sider.


Bent var kristen, og vore samtaler endte altid med, at Bent sagde: ”Bare jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med mor, jeg savner hende så meget!”


Kirken var stuvende fuld, der var også mange smukke blomster-buketter.

Det var pastor Erik Holmgaard, der stod for begravelsen. Han holdt en smuk prædiken og havde valgt nogle salmer, som jeg syntes passede vældig godt til lejligheden.

I sin prædiken fortalte Erik Holmgaard bl.a. nogle oplevelser fra Bents liv. Han fortalte f. eks. om en gang, da han selv var i Kolding og gik på en af sygehusets gange. Da hørte han Bents stemme inde fra en stue, hvor han nok besøgte en patient.: ”Du skal ikke være bange, Jesus skal nok passe på dig!” Det er gode ord at huske.

Erik Holmgaard nævnte også, at Bent havde en papplade, hvorpå der stod: ”Reserveret”, liggende bagerst i kirken, så der altid var en plads til ham,når han kom i kirke.

Erik Holmgaard havde også lavet en sang om Bents liv, den var på fem vers og på melodien: ”Hvem sidder der bag skærmen”.

Den sang han så selv smukt som slutning på sin prædiken.

Nogle havde tilbudt at bære kisten, og de bar den ud til rustvognen, som ventede udenfor. Kirkegængerne fulgte efter, og alle stod stille bag rustvognen, til den kørte, og tænkte måske på det liv, der nu var slut.

Det blev en meget smuk begravelse.

En omtale af Bent og hans begravelse blev vist to gange i fjernsynet om aftenen.

Hvil i fred, kære Bent,og tak for det venskab, vi to havde.

Gudrun Awa Jørsing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Agerskov Brændevinslaug aflyser til messe

Annonce