Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lokal skønhedsekspert vil hjælpe kvinder med at få evigt smukke øjenbryn

Den 32-årige Ketija Vingre har realiseret drømmen om at få sin egen skønhedssalon. Specialet er at give kvinder smukke øjenbryn med semi-permanent makeup. Foto: Dorthe Rasmussen
Ketija Vingre har specialiseret sig i at lave øjenbryn med semi-permanent makeup. Nu har hun åbnet skønhedssalonen Royal Beauty by K i Haderslevs gamle amtssygehus i Storegade 86.
Annonce

HADERSLEV: Nogle vil måske kende Ketija Vingres ansigt fra spisestedet M.A.D. på Gravene, hvor hun tidligere har hjulpet sin svigermor Dorte Barløse.

Men det er skønheds-branchen, som Ketija brænder for, og nu er hun tilbage i sit rette element som indehaver af salonen Royal Beauty by K, som hun har åbnet i det gamle amtssygehus, Storegade 86.

- Jeg har altid interesseret mig for skønhed og er uddannet frisør fra Letland, fortæller Ketija Vingre, som er født og opvokset i det lettiske hovedstad Riga.

Hun kom til Danmark for 11 år siden. De seneste syv år har hun været kæreste med Daniel.

Hun er også blevet mor til en dreng på fire år og en pige på 11 måneder.

Efter sin barsel besluttede hun opfylde drømmen om at få sin egen skønhedssalon.

- Det har altid været min drøm, men det er også dyrt at starte selv, konstaterer Ketija Vingre.

Hun har været i Letland for at tage kurser i at lave øjenbryn med semi permanent makeup fra det anerkendte mærke Phi Browns.

- Det er produkter uden metaller og kemiske stoffer, og de er heller ikke testet på dyr. Det hedder semi-permanent, fordi det forsvinder med tiden fra huden. En permanent kan holde fra et til fem år. Det er meget forskelligt, fortæller Ketija Vingre.

Hun har arbejdet med teknikken i halvandet år.

- Det er meget populært lige nu at få tegnet øjenbryn op. Mange får det gjort, det er både yngre og ældre, fortæller Ketija Vingre.

For hende er det vigtigste, at øjenbrynene ser naturlige ud og passer til den kvinde, der skal bære dem.

- Det skal ikke være øjenbrynene, der kommer med hende, fastslår Ketija, som altid har en indledende samtale med klienten, inden hun går i gang med at tegne øjenbrynene op for at få afklaret ønsker.

Formen og farven skal passe til personen.

- Jeg prøver altid på at opnå det mest naturlige resultat. Blandt andet har jeg haft flere små-børnsmødre, og de fortæller, at det gør hverdagen nemmere, at de ikke skal stå hver dag og tegne øjenbrynene op. Det er så nemt, konstaterer Ketija Vingre.

Ketija går klar til en permanent. Det er vigtig,for hende, at øjenbrynene ser naturligt flotte ud og passer til personen. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce

Åbningsreception den 15. august

Der er nogle, der ikke kan få behandlingen, for eksempel gravide og ammende og folk med hjertesygdomme, men det kan man få mere information hos Ketija om.

- Lige nu laver jeg kun øjebryns permanent, for det er min speciale, og det jeg gerne vil kendes for at gøre rigtig godt. Med tiden vil jeg gerne tage flere kurser, hvor man arbejder med ansigt og krop for eksempel med akne, ar, pigmentpletter og strækmærker, fortæller Ketija Vingre.

Det er ikke helt billigt at få permanent makeup.

Efter behandlingen skal man have en opfølgende behandling. - To behandlinger plejer at være nok til at opnå et varigt resultat, fortæller Ketija.

For mennesker, der er ramt af alopecia (en sygdom, hvor man taber alt håret) samt kræftramte, der har overstået kemo-behandling, har Ketija Vingre et specielt tilbud.

- De får gratis behandling under mottoet "Pay with smile", for jeg vil gerne hjælpe de mennesker med at forøge deres livskvalitet. Øjenbryn betyder meget for et ansigt. Når man bliver ældre kan et løft af øjenbrynene med permanent makeup erstatte et ansigts-løft. Man ser simpelt hen mere frisk ud, konstaterer Ketija.

Hun vil holde åben i salonen efter aftale, og man kan altid ringe og bestille tid til en uforpligtende konsultation. Ketija Vingre har også profiler på Instagram og Facebook, hvor man kan se hendes arbejder.

- Jeg lægger alt ud, hvad jeg laver, fortæller Ketija Vingre.

Hun holder åbningsreception i sin skønhedssalon torsdag den 15. august klokken 14 til 17, og M.A.D står for traktementet, der byder på små lækkerier og et glas bobler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce