HADERSLEV: Fredag den 6. maj har det Svendborg-baserede band Malstrøm igen fundet vej til Boldts bar i Lavgade.
Malstrøm er resultatet af fire mænds lyst til at skabe og spille musik.
Bandet består af fire mænd midt i livet- men med drengerøvsdrømmene intakte.
Malstrøm synger på dansk og betegner selv deres musik som en boblende gryde tilsat pop, punk og rock.
Teksterne bevæger sig fra det naive og selvironiske til det mere alvorlige, og så handler en del af dem om kvinder.
Bandet har udgivet tre singler i 2021: Din kæreste, Drew Barrymore og Hollywood.
Der er gratis entré til koncerten, der begynder kl. 21.00.