Annonce
Ugeavisen Haderslev

Mamma Mia: Kokken på Torvet laver panini på sin egen måde

Igor Parvovic tror på, at han kan leve af lokalbefolkningen. Han satser på den bedste kvalitet og smag til den bedste pris. Her er han i gang med at lave sin specielle panini, der er proppet med hjemmelavede  ingredienser og godt lag af friskskåret parma-skinke. Foto: Dorthe Rasmussen
Igor Parvovic har skabt sig en forretning i Haderslev ved at sælge fødevare-specialiteter fra udlandet. Han har også tapas ud af huset og nogle specielle panini, som selv italienerne har rost for at være meget bedre end dem, de kan få derhjemme.

»HADERSLEV: - Jeg vil give hadersleverne god mad, fastslår kokken Igor Parvovic.

Han har nu været gang i sin delikatessebutik Igourmet på Torvet i Haderslev siden marts 2021.

Selv om den unge iværksætter har været udfordret af både corona og naboens byggerod, så føler han, at hadersleverne har taget godt imod den lille specialbutik.

Annonce

En butik med salg af gourmet fødevarer fra Italien, Frankrig og Spanien.

I løbet af sommeren har det måske været lidt svært for turisterne at finde vej til butikken, der har været halvt skjult bag en stor container, der har stået ved den gamle biograf, som er ved at blive ombygget til lejligheder.

Elsker at inspirere

Men mange lokale har længe fundet vej ind til disken med den altid smilende  kok, som gavmildt deler ud af sin store viden om mad, og hvad de mange forskellige fødevarespecialiteter kan bruges til i den daglige madlavning.

- Jeg elsker at inspirere og dele ud af opskrifter. Jeg føler, at lokalbefolkningen har taget godt imod mig, og jeg tror på, at jeg kan klare mig med den lokale opbakning. Mine kunder ved, at jeg altid har den gode kvalitet, konstaterer Igor.

En kunde er netop kommet ind for at hente en speciel krydret pølse til pizza, som man normalt ikke ser i danske forretninger.

Jeg elsker at inspirere og dele ud af opskrifter

Samtalen foregår på en blanding af engelsk og dansk.

- Jeg bestiller gerne hjem, hvis der er nogle ting, siger Igor.

Han har også en webshop, Igourmet.dk, hvor han sælger sine mange specialiteter til hele Danmark.

Han laver også tapas-anretninger ud af huset til fester og andre arrangementer.

Annonce

Kørte til Viborg med tapas

Forleden fik han en bestilling fra Viborg fra et par, der havde været inde i hans butik under et besøg i Haderslev.

Nu ville de gerne bestille hans mad til et større selskab.

- Så jeg kørte lige omkring Viborg med noget tapas på vej hjem til Aarhus, fortæller Igor med et smil.

Han bor til dagligt med sin familie i Aarhus, hvor han tidligere har arbejdet som kok på flere af byens gourmet-steder.

Så jeg kørte lige omkring Viborg med noget tapas på vej hjem til Aarhus

Igor Parvovic, kok og iværksætter på Torvet i Haderslev

Under den første corona-nedlukning fik han lidt tid til at tænke over sin hverdag som kok med en lidt for stresset hverdag.

Han besluttede sig for at forfølge sin drøm om at åbne sin egen butik med håndplukkede fødevarespecialiteter, og valget faldt på Haderslev, fordi her ikke var en butik magen til i forvejen.

Annonce

Bedste kvalitet

At Haderslev i disse dage har besøg af European Street Market kan ikke hidse ham op, for som han siger:

- Jeg er her hver dag, og jeg vil altid tilbyde den bedste kvalitet til den bedste pris.

Én af hans mest populære  specialiteter er panini - det italienske svar på en sandwich - som han laver på sin helt egen måde.

For under 60 kroner kan man få sig et helt lille gourmet-måltid.

- Der er nogle italienere, der har sagt til mig, at de synes, at mine panini er bedre end dem, de kan få hjemme i Italien, fortæller Igor og demonstrerer, hvordan han laver dem.

For det første bruger han det rigtige italienske  stenovnsbagte brød, der smøres med et lag hjemmelavet ostecreme med trøffel i.

Derefter så får brødet et lag hjemmelavet oliven-tapenade efterfulgt af en hjemmelavet grøntsagsblanding med  finthakkede auberginer, peberfrugter, squash og artiskokker.

Tynde skiver af friskskåret parmaskinke lægges ovenpå.

- Det er faktisk en del skiver, der skal til, siger Igor, mens hans skærer løs på skinken.

De ultratynde skiver bare giver bedre smag.

Inden paninien er klar til grillen, så får den lige et lag italiensk friskost, der hedder Scarmorza.

Efter små fem minutter kan vi sætte tænderne i herlighederne.

Mamma Mia for en mundfuld!

Den kroatisk-fødte kok og iværksætter har nu været i gang på Torvet siden marts. Han pendler dagligt frem og tilbage mellem Haderslev og Aarhus, men alligevel føler han sig mindre stresset, end dengang han arbejdede som kok. Foto: Dorthe Rasmussen
Mamma Mia for en mundfuld. Selv italienere har rost Igors panini. Større kompliment kan man vist ikke få. Foto: Dorthe Rasmussen
 Igor Parvovic har håndplukket de bedste gourmet-produkter fra Italien, Spanien og Frankrig til sin lille delikatessebutik. Da han åbnede tilbage i marts, skulle man stadig bære mundbind, og der måtte ikke uddeles smagsprøver. Det var lidt strengt i starten, men nu er der smil over hele ansigtet hos den unge iværksætter. Lokalbefolkningen har taget godt imod hans koncept.  Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Marianne er frivillig på Bregnbjergskolen: - Det er en kæmpe oplevelse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kvinder, der leger med ler: Keramik-kurser på Bispen hitter

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Mette vil blive klogere på de 1,3 millioner danskere, der lever med kroniske smerter

Ugeavisen Haderslev

Lions Vojens donerer christianiacykel til Bregnbjerglunden

Ugeavisen Haderslev

Hoptrup Kirkes voksenkor er klar til at synge igen

Ugeavisen Haderslev

Tilbygninger, ombygninger og nybyggeri: Lasse og Carsten er tegnestuens makkerpar

Ugeavisen Haderslev

Kunstforening præsenterer billedkunstudstilling

Ugeavisen Haderslev

Bierfesten er udsolgt: - Det er gået over al forventning

Ugeavisen Haderslev

Forsamlingshus har fået nyt navn og vil udvikle: - Hammelev mangler en café - vi har rammerne

Ugeavisen Haderslev

Blæserensemble indleder koncertsæson i Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Ny ildsjælepris vil hylde de lokale sønderjyder

Ugeavisen Haderslev

Fribørnehave fejrede ti års fødselsdag og fire jubilarer

Ugeavisen Haderslev

Uge 39 er kattens uge: Gratis neutralisering af herreløse katte i Hammelev

Ugeavisen Haderslev

300 kvadratmeter forvandlet: Santé klar med helt nyt holdtræningskoncept

Ugeavisen Haderslev

Museum efterlyser historier om Kongeskibet

Ugeavisen Haderslev

De grønne pigespejdere har indviet ny bålhytte

Ugeavisen Haderslev

Om at huske hvem vi er

Ugeavisen Haderslev

Tilde er et frisør-talent: - Jeg arbejder hver dag med det, jeg elsker

Ugeavisen Haderslev

Stafet for Livet i (foreløbige) tal

Ugeavisen Haderslev

Stafettens logistikchef: I Haderslev er vi bare gode til at holde sammen

Ugeavisen Haderslev

Dobbeltkoncert i Boldts Bar

Ugeavisen Haderslev

Båd-dåb i Haderslev Roklub

Ugeavisen Haderslev

Dansemusik på Haderslevhus

Annonce