Annonce
Ugeavisen Haderslev

Matas Haderslev fejrer et års fødselsdag med forsinkelse

Til højre Tove Lindvang har været en hyppig gæst i den lokal Matas under hele coronakrisen. - Jeg handler for min gamle mor på 91 år, som ikke må komme ud, fortæller Tove. Materialist Pia Mikkelsen står klar til at hjælpe med at finde de rigtige produkter. Foto: Dorthe Rasmussen
Torsdag den 7. marts var det et år siden, at byen fik en ny stor Matas i Bispegade 15 D. Det skal fejres i uge 24.
Annonce

HADERSLEV: Ved åbningen den 7. marts 2019 stod kvinderne i kø langt ned af gågaden for at komme ind og se byens nye store Matas, der erstattede de to Matas'er, der tidligere lå på Gravene og i Storegade.

Butikken var samtidig den første butik i Danmark med Matas' nye koncept Matas Life, hvor man som kunde kan dufte, røre og prøve mere.

Men på grund af corona har konceptet med at røre og prøve været lidt ude at kraft de seneste par månededer, erkender butikschef Kim Petersen.

Matas har holdt åbent under hele krisen.
Der har været en fornuftig omsætning på trods af, at gågaden de første par uger efter lukningen af Danmark var nærmest mennesketom.

- Vi har kørt med nødbemanding i butikken, men vi har kunnet holde vores omsætning, også qua vores netshop, så det har været lidt gynger og karruseller. Kunderne har været tålmodige og handlet lokalt, og det er vi superglade for, siger Kim Petersen.

Da Danmark nu er ved at lukke op igen, så er tiden kommet til at fejre Haderslev-butikkens et års fødselsdag.

- Vi fejrer den torsdag, fredag, lørdag og søndag i uge 24 med masser af tilbud, fortæller Kim Petersen.

Der skal dog fortsat holdes afstand, så derfor er det stadig lidt på standby med at røre og føle produkterne.

- Vi gør tingene på en anden måde for at minimere smitterisikoen. Hvis for eksempel kunderne gerne vil dufte til en parfume, så giver vi dem en duftprøve på et stykke papir i stedet for, at de selv rører ved flasken. Vi må have 86 kunder i butikken., men som et ekstra sikkerhed, har vi sat tallet til 43, fortæller Kim Petersen.
Håndsprit er længe kommet på lager hos Matas igen - endda i flere varianter.

- Ja, nu er der sprit til alt og alle, siger Kim Petersen med et grin.

Han oplever, at de lokale har taget godt imod den nye Matas-butik og det nye koncept. Selvfølgelig har det krævet lidt tilvænning med den nye indretning.

Kim Petersen er chef for ti piger i forskellige aldre. De er alle tilbage i butikken igen.

Matas-kæden har for nyligt betalt de penge tilbage til staten, som man har fået i lønkompensation, da man ifølge kædens direktør ikke har behov for dem for at klare sig igennem krisen.

Matas er så småt begyndt at vænne tilbage til normalen, men der skal stadig holdes afstand. I midten mellem to materialister står Tilli Lauritzen, som selv har været et kendt ansigt i byens butikliv engang:. - Jeg har været ved City Magasinet i 19 år. Det lå der, hvor Imerco ligger i dag, fortalte Tilli.
Butikschef Kim Petersen og resten af personalet hos Matas Haderslev glæder sig til at fejre butikkens et års fødselsdag. Men det bliver ikke med kø langt ned af gaden som ved åbningen. Der skal fortsat holdes afstand, så det sætter selvfølgelig en dæmper på, hvad man kan lave af events i butikken. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce