Annonce
Ugeavisen Haderslev

Medarbejderne hos Lindab sætter sammenhold på dagsordenen

Gennem det seneste år har medarbejderne hos Lindab arbejdet målrettet for at styrke sammenholdet. Derfor vækker det stolthed og glæde, at virksomheden igen i år optræder på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser. På billedet ses René Jensen, Steen Christensen, Jane Nissen, Puk Spencer, Brian Rasmussen, Morten Nicolaisen, Kent Ravn, Jesper Lund, Inge Christiansen, Gitte Knudsen, Randi Slot og John Tøndering. PR foto
Da Great Place to Work for nylig afslørede listen med landets bedste arbejdspladser, var Lindab igen at finde på listen.
Annonce

Haderslev: Med en placering på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser i kategorien mellemstore virksomheder var der god grund til glæde og stolthed hos Lindab. Hvert år offentliggør Great Place to Work en liste med landets bedste arbejdspladser, som prioriterer arbejdet med medarbejdertrivsel højt. Offentliggørelsen fandt sted til et stort anlagt arrangement i Cirkusbygningen i København.

- Vi er enormt glade for den store anerkendelse i at være med på listen blandt så mange virksomheder, der kæmper for at skabe gode arbejdspladser. Det er et kæmpe skulderklap til den indsats, som mine mange kollegaer yder i det daglige, fortæller Mette Brøndum, administrerende direktør i Lindab i en pressemeddelelse.

Som et direkte resultat af arbejdet og resultaterne fra sidste års Great Place to Work-certificering har Lindab gennem hele året haft fokus på at styrke sammenholdet i det daglige og i mødet med kunderne. Mens målet har været udstukket på forhånd, så er vejen til målet derimod helt op til medarbejderne i de enkelte afdelinger.

Annonce

Mangel på arbejdskraft

En række brancher er udfordret af mangel på arbejdskraft, og byggebranchen er ingen undtagelse. Hos Lindab ser man en stærk kultur med tydelige værdier gennem hele organisationen som et af de vigtigste elementer i at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce