Annonce
Ugeavisen Haderslev

Mig og min hund: Balto er overflod af kærlighed

Nete Kaaasen sammen med Balto, som der ofte er fuld fart på. Selvom Balto er otte et halvt år og de første grå hår er tittet frem, så forveksler folk ham af og til med en hvalp. Foto: Stine Hygum
Familien Kaasen blev for otte et halvt år siden beriget med jagthunden Balto. Han gør sit for at holde sin flok samlet og patruljerer om natten for at sikre sig, at alle i familien har det godt.

Haderslev: I lang tid fik Nete Kaasens sønner, Magnus og Niels, skylden for, at puderne i sofaen aldrig lå, som hun havde efterladt dem.

Altså - det fik de lige indtil den dag, hvor det gik op for Nete, at det slet ikke sønnerne, der står bag pude-roderiet.

- Det er Balto, siger hun og kigger hen på Balto, der også denne vinterdag har indtaget den ene af sofaerne - og har fået moslet den ene pude hen under hagen. For når man nu har lagt sig på sofaen, så kan man lige så godt gøre sig det lidt behageligt.

Annonce

Balto er en Vizsla. Og familien fik den fordi, at Netes mand, Morten, gerne ville have en jagthund.

- En Vizsla er fremavlet specielt til jagt i Ungarn, siger Nete og forklarer, at det er grunden til at der næsten ikke er noget hvidt i Baltos øjne.

På den måde er det lettere for den at gemme sig i buskads, når den er med på jagt.

- Vi vidste slet ikke, hvad vi gik ind til, siger Nete med et smil og fortsætter:

- Det er vores første hund.

Ingen som Balto

Men hvilken hund.

Personlighed mangler Balto ikke. Når man stiger ud af sin bil i indkørslen, så kommer han farende - hurtigt og med en velkomst, som man ikke kan undgå at høre. Og man kunne måske blive bange for den store hund - hvis det ikke var fordi, at han straks henter sit tæppe for at vise det frem - i hvert fald, når han har set, at mot Nete også hilser på dagens gæst.

Hos familien Kaasen karakteriserers Balto som både glad og goofy. Foto: Stine Hygum

- Han er så glad og "goofy". Han kan slet ikke rumme al den kærlighed, siger hun.

Balto er blevet familiens samlingspunkt - og familien er blevet hans flok.

- Han patruljerer om natten. Han går mellem vores soveværelse og drengenes værelser. Han går helt tæt på os, som om han lige skal tjekke op på, om vi er i live, siger Nete.

I familien er de vant til Baltos opførsel, som inkluderer at han også har lært sig selv at åbne døre - også ud til toilettet.

- Vi siger altid til gæsterne, at de skal huske at låse badeværelsesdøren. Ellers hopper han op og åbner døren.

Balto

Balto er en jagthund. Vizslaer er eftertragtede jagthunde og kan løbe meget hurtigt.

Balto har ikke heddet Balto altid. Faktisk hed Balto Viggo, da han flyttede hjem til familien Kaasen. Her måtte han så finde sig i at blive omdøbt, da Nete og Morten allerede år forinden havde besluttet, at hvis de nogensinde fik en hund, så skulle den hedde Balto - opkaldt efter Gunnar Kaasens hund, Balto, der var en del af en stor redningsaktion i Alaska tilbage i 1925, hvor en drifteri-epedimi var begyndt at brede sig.

Balto er altså ikke typen, der går for meget op i det der med intimsfære.

- Man kalder også Vizslaer for "velcrohunde" - hvis de kan komme tættere på dig, så gør de det. Hvis Morten og jeg krammer eller kysser, så synger Balto. Man er tre i parforholdet, griner Nete.

Annonce

Hov - hvad var det?

Sker der den mindste ændring i hjemmet, så opfanger Balto det:

- Hvis noget ikke er, som det skal være. Hvis der er en, der skælder ud eller er irriteret, så er Balto der hurtigt og gør opmærksom på, at vi skal være gode ved hinanden, siger Nete og uddyber:

- Hvis man er i dårligt humør, ked af det eller syg, så viger han ikke fra ens side.

Nete Kaasen, der til daglig arbejder som marketings- og ledelseskonsulent, fortæller, at Balto er den morgenfriske type, som er klar til at stå op allerede inden vækkeuret for alvor er kommet i gang med at ringe.Foto: Stine Hygum

Når turen går hjem til Netes forældre, så er Balto med.

- Som var han vores tredje barn, siger Nete og smiler.

Og man kan godt forstå, at Balto holder af at komme med på besøg:

- Mormor laver ekstra mad til Balto, afslører Nete.

Annonce

Facebook

Kigger man på Nete og Mortens Facebookprofiler, så er der ikke tvivl om, at Balto er hele families øjesten.

På siderne ligger der utallige billeder af hunden, som bare bliver ved med at have forskellige ansigtsudtryk og fjollede påfund og som ihærdigt bliver ved med at møve sig så tæt på sine mennesker.

Baltos familie er også med en i Facebookgruppe, der har over 40.000 medlemmer, hvor der bliver delt billeder af - rigtigt gættet; viszlaer.

- De har bare sådan nogle fantastiske ansigtsudtryk, siger Nete, der har flere billeder af sin hund end sine drenge i telefonens omfangsrige kamerarulle.

- Folk kender Balto - og jeg bliver tagget hver eneste uge, når der er nogle, der ser noget med en vizsla.

Her giver Balto den som strandløve. Privatfoto

Nete og Balto er altid de første, der står op.

- Balto er virkelig fars hund, men når jeg sidder i sofaen med dagens første kop kaffe, så skal han lige op og nusses imens, siger Nete og smiler.

Det er ikke sjældent, at Nete og Morten bliver spurgt, om Baltos alder. Dog er det blevet sjældnere efter at der er begyndt at dukke lidt grå hår op hist og her.

Men energien er stadig i top:

- Han vil gerne snakke med alle mennesker - og hunde, siger Nete, der også afslører, at han har haft et par veninder, som han igennem årene har været ekstra glad for.

- Han kan slet ikke rumme al den kærlighed, siger Nete.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce