Annonce
Ugeavisen Haderslev

Mit plejehjemsjob var verdens bedste studiejob

Line Lind er kommunikationskonsulent. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Mit første fritidsjob var at gøre rent i en sportshal. Det var et knokkelarbejde. Først halvanden time med centerstøvsugeren, og så kunne dagens runde sluttes af med at gøre brusekabinen rent i herrernes omklædningsrum. Hvis der var noget, jeg lærte ved det job, så er det ALTID at rydde op efter mig selv i et omklædningsrum af respekt for dem, der kommer og gør rent senere.

Da jeg blev ældre, fik jeg job på en tankstation og efter det i et supermarked. Det var hovedregning, stabling af konservesdåser og evnen til at smile - også til dagens sidste kunde, der kom svingende ind ad døren med indkøbsvognen ét minut i lukketid.


Et job som ung handler ikke nødvendigvis altid om at få suget en masse studierelevant arbejde op under neglene. Det handler også om at få prøvet nogle ting af - også dem der ikke altid er så spændende, for det kan også gøre dig klogere på, hvad du skal lave resten af livet.

Line Lind, kommunikationskonsulent


Jeg kom til at tænke på mine ungdomsjob, fordi jeg for nylig talt med en ung kvinde. Hun havde lige fået job på en café. Det sagde hun sådan lidt undskyldende. For at skænke fadbamser og lave espressoer var ligesom ikke studierelevant, når man var næsten færdiguddannet akademiker.

Men det er faktisk lige præcis, hvad det godt kan være. Et job som ung handler ikke nødvendigvis altid om at få suget en masse studierelevant arbejde op under neglene. Det handler også om at få prøvet nogle ting af - også dem der ikke altid er så spændende, for det kan også gøre dig klogere på, hvad du skal lave resten af livet. Den erfaring har jeg i hvert fald gjort.

Mit bedste ungdomsjob havde jeg i mange år. Og det havde ikke en pind med journalistik at gøre, som jeg ellers læste til ved siden af. Jeg arbejdede på et plejehjem, Det var hårdt og krævende, men i guder, hvor var det også et fantastiske job. Der går faktisk ikke én dag, hvor jeg tænker ikke tilbage på det job med glæde. Alle de smil man fik i løbet af dagen. Og hver gang jeg træder ind ad døren til et plejecenter i dag, så overvejer jeg faktisk at skifte levevej. Det job lærte mig så meget om omsorg, respekt, værdighed, andre mennesker og det levede liv.

Min søn er lige blevet 13, og mulighederne for at få et job i den alder er meget begrænsede. I hvert fald sammenlignet med tidligere, hvor ethvert supermarked med respekt for sig selv havde en horde af unge flaskedrenge til at gøre det beskidte arbejde.

Men min søn har landet et job som avisbud. Dem, der har haft teenagere med egen rute, ved, at det ikke er verdens mest spændende job. Men det er et godt sted at starte, for shit hvor lærer han også noget. Det handler om ansvar, planlægning og kundeservice, og for en 13-årig er det altså ret gode kort at få på hånden. Jeg tænker ikke, at han bliver ved med aviser i al evighed, men det har da helt sikkert lært ham en masse, som han godt kan bruge senere i livet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce