Annonce
Ugeavisen Haderslev

Noget med et godt nytår og en kæmpe ja-hat

Stine Hygum er journalist på Ugeavisen Haderslev. Foto; André Thorup

Den her klumme er blevet skrevet om mere end en gang. Bare sådan lige for at slå det fast.

Jeg begyndte på den, inden jeg tog på juleferie, så jeg ikke skulle starte året med at hælde alt for meget lommefilosofi ud af ørerne. Jeg har en forkærlighed for rettidigt omhu, men i løbet af min ferie måtte jeg erkende, at det ikke altid er en fordel at være i god tid. Det skyldes i denne omgang noget med en virus, som jeg faktisk hverken gider høre om, skrive om eller have. Den tog størstedelen af luften ud af min klumme - og så må man jo starte forfra.

Nu har vi taget hul på et nyt år. Det ser desværre ud til, at vi igen ser ind i et år, som ikke kommer til at forløbe helt, som vi gerne ville have det. I hvert fald ikke lige her i starten.

Annonce

Men så må vi jo bare blive enige om, at vi skal have det bedste ud af det. Endnu en gang.

Jeg vil foreslå, at 2022 bliver året, hvor vi finder verdens største og flotteste ja-hat frem. Den er måske blevet lidt slidt i løbet af de sidste par år. Men pyt med det, så må vi sy en af en gammel dug og noget ståltråd - for en ja-hat - det får vi nok brug for, også selvom der med en hjemmesyet en af slagsen er risiko for, at man kommer til at ligne en klaphat. Men den ja-hat - den får du nok også brug for, når du læser denne klumme, hvor jeg nu vil komme til forslag til ting, som du kan glæde dig over i det herrens år 2022.

Stine Hygum, journalist Haderslev Ugeavis

Jeg vil foreslå, at 2022 bliver året, hvor vi finder verdens største og flotteste ja-hat frem. Den er måske blevet lidt slidt i løbet af de sidste par år. Men pyt med det, så må vi sy en af en gammel dug og noget ståltråd - for en ja-hat - det får vi nok brug for, også selvom der med en hjemmesyet en af slagsen er risiko for, at man kommer til at ligne en klaphat.

Men den ja-hat - den får du nok også brug for, når du læser denne klumme, hvor jeg nu vil komme til forslag til ting, som du kan glæde dig over i det herrens år 2022.

Korte testkøer. Alletiders. En kø på mindre end et kvarter - det gør alle glade og fortjener at få glimmer på og en æresplads på kaminhylden. Og hvis man ovenikøbet ikke møder en poder, som er klar med "den fulde oplevelse", som vi kalder det hjemme hos os, så er det frem med endnu mere glimmer. "Den fulde oplevelse" - det er i øvrigt, når man får en vatpind så langt ned i halsen, at man er lige ved at kaste op - eller så langt op i næsen, at man bliver bekymret  for om den får eventuelle løsdele fra hjernen med ud ved næste nys.

Mælk i kaffen. Det bliver et kæmpe ja tak herfra - og jeg håber, at 2022 vil blive året, hvor ingen glemmer at købe mælk. For det der med at stå en alt for tidlig morgen og konstatere, at der hverken er mælk til kaffen eller til havregrynene - det gør alle dage til mandage af den allerværste slags.

Lysere tider. Vi er nu i afdelingen for gratis glæder. Vi går mod lysere tider, i skrivende stund  - og jeg kan afsløre, at de første vintergækker er dukket op i min lille have. Hvis jeg er heldig (læs: hvis jeg ikke ved et uheld har hevet dem, da de var ovre det sidste år), så får vintergækkerne selskab af både krokus og erantis, inden varmen for alvor rammer og skvalderkålene tager over. Man kan i øvrigt følge med i, hvor meget dagen tiltager på www.dagenslaengde.dk.

God mad. Når jeg går i køkkenet er der ingen garanti for et godt resultat. Derfor vil jeg i 2022 glæde mig hver eneste gang, det ender spiseligt. Jeg vil dog glæde mig allermest over de dage, hvor der er andre, der har stået for madlavningen.

Arbejde. Jeg vil glæde mig hver eneste morgen, hvor jeg kan gå på arbejde. Jeg savner ikke at arbejde hjemmefra. Sådan et hjemmekontor midt i stuen ved spisebordet - det kommer jeg ikke til at mangle sådan lige med det samme. Det er nu også noget sjovere at se kollegerne i øjnene, når man fortæller endnu en dårlig vittighed. For mig at se, så er der kun tre fordele ved at arbejde hjemme; kaffen er bedre, toiletpapiret er blødere, og man kan gå i nattøj hele dagen.

Musik. Jeg vil her gerne komme med den anbefaling, at man laver en playliste med sin yndlingsmusik. Der skal være fuld fart på favoritterne og "syng med garanti". Det er nemlig så besværligt at være sur, når man synger med på en af sine favoritter.

Jeg håber, at ja-hatten virker. Jeg vil i hvert fald give den et forsøg.

Godt nytår!

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Hundehår og cigaretskodder udløser sur smiley til lokal kro: - Det er egen dumhed

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Hvis du er en rigtig samler, så hører vi gerne fra dig

Ugeavisen Haderslev

Slagter Lampe investerer i sunde ansatte: Gitte har tabt 19 kilo med hjælp fra en diætist

Ugeavisen Haderslev

Sangarrangement i Vojens Sognegård

Ugeavisen Haderslev

Bønnens Maggi terning

Ugeavisen Haderslev

Is hele året på Torvet: John ismand dropper efterlønnen

Ugeavisen Haderslev

Lokal racerkører med ambitioner: Vil skabe det mest attraktive netværk i dansk motorsport

Ugeavisen Haderslev

DSB lancerer nyt cafékoncept - men Vojens er endnu ikke på listen over 'stationsstuer'

Ugeavisen Haderslev

Vojens-borgerne er utrygge - Natteravne kan være løsningen

Ugeavisen Haderslev

Ild.pizza er lukket: - Vi vil gerne tilbage, når vi finder den rette beliggenhed

Ugeavisen Haderslev

Bohéme har udvidet: Webshop skal være med til at fremtidssikre den fysiske butik

Ugeavisen Haderslev

Møllen går i krig med ny iscenesættelse

Ugeavisen Haderslev

Brillebutik er med til at plante nye træer

Ugeavisen Haderslev

Anmelderrost forfatter gæster Haderslev Rådhus

Ugeavisen Haderslev

Kim har jubilæum: Pludselig er ti år blevet til 25

Ugeavisen Haderslev

Lokal tryghedskæmper genopstiller

Ugeavisen Haderslev

Gammel Haderslev kirke er klar med kortilbud

Ugeavisen Haderslev

Igor udvider med varm mad i sin nye delikatessebutik

Ugeavisen Haderslev

Nye tider i MG: Den sidste udskænkning er i gang i Apotekergade

Ugeavisen Haderslev

Teaterchef er nervøs før genåbning: Publikum kommer ikke bare tilbage af sig selv

Ugeavisen Haderslev

Koncerter og fællessang: Helene gynger op og ned af fjorden

Ugeavisen Haderslev

Michael kunne være blevet blind: Optikstuderende opdagede, at den var helt gal med trykket i øjnene

Annonce