Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nu er det Vojens´ tur - skal være testby for levende bymidter

Formand for Forum Vojens, Karl Posselt, ser frem til at kunne være med til at sætte yderligere skub i udviklingen i Vojens. Arkivfoto: Jacob Schultz
Vojens er udvalgt som testby i Partnerskab for levende bymidter og kan nu gå i gang med at lave en bredt forankret udviklingsplan for at skabe en positiv udvikling i byen.

Vojens: Vojens er én af de fem udvalgte testbyer, der nu kommer med i Partnerskab for levende bymidter. De udvalgte kommuner og organisationer skal udvikle et forløb for at teste forskellige værktøjer og anbefalinger til at arbejde med de udfordringer, som bymidterne oplever.

- Det er en rigtig glædelig nyhed. Rent konkret betyder det, at vi nu kan sætte barren højt i forhold til samarbejde og igangsætning af initiativer i Vojens. Vi får ekspertviden, sparring og input igennem partnerskabet, og det er særdeles værdifuldt i forhold til det videre arbejde med udviklingen af Vojens, siger borgmester H.P. Geil i en pressemeddelelse.

Partnerskabet går ud på at skabe rammer for, at der kan komme mere liv i bymidten. E-handel, ændrede indkøbsvaner og følgerne af corona-krisen har betydet, at mange butikker er lukket. Når der ikke er så meget handelsliv, er der heller ikke så meget liv i bymidterne, som der var før i tiden. Ét af hovedformålene med partnerskabet er derfor at lave en udviklingsplan for Vojens, så vi ved hvad der skal til, for at bymidten igen kan blive aktiv.

Annonce

- De rigtige greb og stærke samarbejder omkring vores bymidter er afgørende for, at vi får skabt vækst og udvikling i hele kommunen. I Haderslev Kommune har vi lavet en strategi for vækst og velfærd, som dette partnerskab taler ind i, og sammen med Forum Vojens og Haderslev Erhvervsråd får vi nu sammen med kompetente kræfter i partnerskabet mulighed for at fokusere indsatsen, siger H.P. Geil.

Går op i en højere enhed

Formand for Forum Vojens, Karl Posselt, ser også frem til at kunne være med til at sætte yderligere skub i udviklingen i Vojens.

- Der er gennem længere tid arbejdet på at skabe udvikling i Vojens, og med dette partnerskab går det hele op i en højere enhed, fordi tingene er med til at understøtte hinanden. Jo flere ting, der trækker i den samme retning, jo større sandsynlighed er der for, at tingene lykkedes, siger Karl Posselt.

Der er gennem længere tid arbejdet på at skabe udvikling i Vojens, og med dette partnerskab går det hele op i en højere enhed, fordi tingene er med til at understøtte hinanden.

Karl Possel, Forum Vojens

Haderslev Kommune, Forum Vojens, Haderslev Erhvervsråd og Bolig- og Planstyrelsen sætter sig nu sammen for at planlægge det kommende forløb for at igangsætte forskellige initiativer og udvikle en bredt forankret udviklingsplan, som der skal evalueres på i hele forløbet.

- Vi har tidligere vist, at vi ikke er bange for at gå nye veje eller afprøve nye metoder, når det handler om byudvikling, og også i denne sammenhæng skal vi være modige. Vi håber samtidig, det her kan blive trædestenen til, at vi kan søge både EU- og statslige midler til byfornyelse i Vojens, siger H.P. Geil.

Ansøgningen om at blive testby er sket i et samarbejde mellem Forum Vojens, Haderslev Erhvervsråd og Haderslev Kommune,

Indenrigs- og Boligministeren har i alt udvalgt fem testbyer. Udover Vojens er det Rødekro, Lemvig, Vordingborg og Ringsted.

Partnerskabet er sammensat af kommuner og organisationer med særlig viden inden for bymidteudvikling.


Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Julemandsvækning: Flere udleveringssteder af godteposer på grund af coronasituationen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kviktest i Vojens fra tirsdag

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Stines guide til at komme lettest igennem december

Ugeavisen Haderslev

Politikere er enige: Gammelt rådhus kan blive revet ned

Ugeavisen Haderslev

Johanna Løhde er klar til udsat julekoncert

Ugeavisen Haderslev

Glæde hos Baguetten i Nørregade på første åbningsdag

Ugeavisen Haderslev

Nolde-bog præsenteres i Vojens

Ugeavisen Haderslev

Pasjion er åbnet med bobler, balloner og glade kunder

Ugeavisen Haderslev

Ny årbog for Vojens-området på gaden

Ugeavisen Haderslev

Årets Lokalsamfund 2021: Lille by i fare for afvikling vender skuden - henter nye tilflyttere og et millionbeløb til forsamlingshuset

Ugeavisen Haderslev

Farvel til Haderslev: Zizzi lukker sin butik på Gravene

Ugeavisen Haderslev

'Den økonomiske huslæge': Revisionscentret Haderslev fejrer  50 års jubilæum

Ugeavisen Haderslev

Videbæk signerer bog med markante værker fra Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Christina er projekt-og idéudvikler: - Jeg er hoppet ud på dybt vand

Ugeavisen Haderslev

Jim Jams spiller på Boldts Bar

Ugeavisen Haderslev

Nyt initiativ: Nu kan du starte julen med at besøge Gløgglich

Ugeavisen Haderslev

To kvinder løb med de fleste af seniorernes stemmer

Ugeavisen Haderslev

Julemanden skal ud af fjerne - skal du være med til at vække ham?

Ugeavisen Haderslev

Fra James Bond-land til Styding: Cathy vil klæde kvinder på til fest

Ugeavisen Haderslev

Kirsten er lige gået på pension: 45 års ansættelse endte med en bortførelse

Ugeavisen Haderslev

Din lokale engel

Ugeavisen Haderslev

Haderslev bliver musikalsk duos eneste koncert i Sønderjylland

Ugeavisen Haderslev

Julebod skal gøre Inner Wheel mere synlig

Annonce