Annonce
Ugeavisen Haderslev

Nu kommer dronningen: Særudstilling og æresport i gågaden

Arkiv-assistenterne fra venstre Janne Katrine Frederiksen og Anja Usbeck Pedersen viser frem i udstillingen skolestue. Stuen er delt i en dansk og tysk del. Her får en fornemmelse af, hvorfor den sønderjyske skole blev kaldt Genforeningens største gave. Foto: Dorthe Rasmussen
Historie Haderslev er ved at gøre klar til åbningen af et nyt pop-up museum i den gamle præsteskole. Der er snigpremiere på udstillingen torsdag.

HADERSLEV: Det er næsten et år siden, at 100-års jubilæet for Genforeningen kunne fejres landet over.

De fleste arrangementer blev aflyst på grund af corona, men i sommeren 2020 markerede Historie Haderslev Genforeningen ved at rykke midlertidigt ind i tomme lokaler i Apotekergade 11 med en pop-up udstilling

Der kom mange besøgende. Desværre måtte dronningen aflyse sit planlagte besøg i Haderslev på grund af corona.

Annonce

Nu har dronningen meldt sin ankomst til Haderslev Domkirke på Valdemarsdag den 15. juni, og arkivet er klar til at gentage succesen i den gamle præsteskole med særudstillingen "Kongen, Kejseren og andre fortællinger fra Genforeningstiden".

Munksgaard og den gamle konge

Den nye særudstilling rummer blandt andet en samling af postkort af dronningens bedstefar  Kong Christian 10. , som på Genforeningsdagen den 10.  juli 1920 red over grænsen på sin hvide hest.

Postkortene er udlånt af den tidligere Hammerslags-vært Frode Munksgaard,  som er en passioneret samler af effekter med og om den gamle konge.

En del effekter stammer fra arkivets egen samling. Andre er lånt. Vi får blandt andet en mobil stemmeboks med seks vidneberetninger fra forskellige mennesker, der har oplevet den tyske tid og Genforeningen, fortæller arkivar Trine Skovlund Jørgensen.



- Vi får blandt andet en mobil stemmeboks

Trine Skovlund Jørgensen, arkivar



Udstillingen rummer også en gammel skolestue med effekter fra både den tyske og den danske tid. Mange af disse effekter kommer fra Skolemuseet i Over Lerte.

I anledning af dronningens besøg bliver der også opsat en æresport i Apotekergade.

Porten, der bliver fremstillet af frivillige ved Slesvigske Vognsamling, er fremstillet ud fra et billede af en oprindelig port, der stod i Storegade, og den kommer til at bestå af et træskelet, der pyntes med gran og Dannebrogsflag.


Der er fødselsdagsdug i vinduet, og Dannebrogsflag i gaden. Arkivarerne fra venstre Trine Skovgaard Jørgensen og Sidsel von Qualen glæder sig til at byde indenfor en ny udstilling om Genforeningen. Foto: Dorthe Rasmussen
Frode Munksgaard, som samler på ting med den gamle konge, har udlånt sine postkort og andre effekter til udstillingen. Foto: Dorthe Rasmussen
Der var masser af propaganda på både dansk og tysk side i tiden om til Genforeningen. Foto: Dorthe Rasmussen

Kongen, Kejseren og fortællinger fra Genforeningstiden

Særudstillingen i den gamle præsteskole åbner officielt tirsdag den 4. maj.

Den er dog ekstraordinært åben fra klokken 17 til 20  til torsdagens Open by Night i byen.

Udstillingen er for både børn og voksne.

Der er gratis entré, og alle over 12 år skal fremvise coronapas ved indgangen.

Udstillingen er åben tirsdage og torsdage fra klokken 12.00 til 16.00, og lørdage fra klokken 10.00 til 14.00 til og med lørdag den 3. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Nyt ansigt i Sydbank

Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce