Annonce
Ugeavisen Haderslev

Ny butik: Snart kan man købe rideudstyr i Haderslev

Det er Melanie Sundahl Andersen (til venstre) og Pernille Andersen, der er indehavere af A & A Rideudstyr, der både er en webshop og en fysisk butik. Foto: Stine Hygum
Pernille Andersen og Melanie Sundahl Andersen åbner fredag den 17. januar A & A Rideudstyr på Jomfrustien. A & A Rideudstyr har også en webshop.
Annonce

HADERSLEV: Det er år siden, at man sidst har kunnet købe rideudstyr i Haderslev. Og mens fire butikker i december meddelte, at de ikke kunne mere, så starter januar med en god butiksnyhed; nemlig at man snart får muligheden for at købe rideudstyr i Haderslev igen.

Fredag den 17. januar åbner A & A Rideudstyr. Bag den kombinerede butik og webshop står Pernille Andersen og Melanie Sundahl Andersen, som er klar til at byde indenfor i butikken i baggården til Jomfrustien 6, som man også kan komme ind til fra Høppners Gård.

Der var kort vej fra tanke til handling, da Melanie Sundahl Andersen i efteråret luftede ideen om at åbne en kombineret webshop og butik for Pernille Andersen.

- Efter en uges tid ringede hun til mig og sagde, at hun var klar, siger Melanie Sundahl Andersen og kigger på Pernille Andersen.

- Vi synes, at der manglede rideudstyr i området, siger Pernille Andersen.

A & A Rideudstyr ligger i baggården til Jomfrustien 6 med egen parkeringsplads med indkørsel og egen parkeringsplads fra Høppners Gård.

I første omgang kommer butikken ikke til at have åbent alle dage, men vil fungere som et showroom:

- Vi vil holde åbent et par formiddage i ugen, i weekender og nogle aftner - og så vil det være muligt at ringe og lave en aftale om, hvornår man kommer, siger Malanie Sundahl Andersen.

- Det er vores plan, at butikken på sigt skal holde åbent som alle andre butikker, siger hun og fortæller, at forventningen er, at der går et par år, inden butikken er åben på daglig basis.

Indtil det bliver en realitet, så har kvinderne bag A & A Rideudstyr planer om, at de vil holde åbnet i butikken, når den øvrige by har ekstra åbent:

- Vi vil støtte op, når der er by night og så videre, lyder det.

A & A Rideudstyr

Den fysiske butik på Jomfrustien åbner den 17. januar - webshoppen er allerede åben.

www.aarideudstyr.dk

Man finder også A & A Rideudsyr på både Facebook og Instagram.

Annonce

Erfaring

Både Melanie Sundahl Andersen og Pernille Andersen har selv heste.

- Jeg fik min egen pony, da jeg var tre år gammel, siger Melanie Sundahl Andersen, der er tredje generation af en hesteglad familie.

Pernille Andersen har redet siden hun var fem år gammel og har haft egen hest i fem år.

Både Andersen og Andersen stiller op i konkurrencer. Melanie Sundahl Andersen har fokus på dressur, mens Pernille Andersen er springrytter.

Deres erfaringer vil de tage med ind i butikken, både når de handler ind til butikken, men også når de guider kunderne til at få de rigtige varer med hjem. Indenfor hesteverdenen er der også forskellige tendenser, som skifter fra sæson til sæson:

- Vi kører det meget stilrent og har købt nogle af de ting, som vi godt selv kan lide at bruge til daglig. Vi kører en meget klassisk stil her i starten, siger Pernille Andersen.

- Vi udvider løbende vores sortiment og er også åbne for forslag, hvis der er nogle af kunderne, der har ønsker til specielle mærker, siger Melanie Sundahl Andersen.

Webshoppen er allerede i fuld gang, mens den fysiske butik åbner med en reception den 17. januar.

I butikken er der både udstyr til ryttere og heste. De to indehavere har hver deres speciale. Pernille er springrytter og Melanie er dressurrytter. Foto: Stine Hygum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce